I6 Germansk og klassisk. Attitude; og ingen Maler havde kunnet forestille sig noget bedre end disse hendes improviserede Malerier. Et saadant Talent er enestaaende. Forfatterinden tilføjer, at hun alligevel tror, at Tyskerne — det vil naturligvis overhovedet sige: de germaniske Folk — snarere ville have Held med den pantomimiske Dans, end med den, der, som den franske, alene virker ved Legemets Ynde og Behændighed. Dette er vistnok meget rigtigt, og naar det uddybes i sine Konsekvenser, meget betydningsfuldt. Ret mærkeligt er det, at Schlegel fra sit tyske Standpunkt med en vis Ringeagt ser ned paa alt det meget betydningstomme, der ellers findes i Dansens Kunst, alt det, som blot viser legemlig Behændighed. Saaledes vilde den franske Forfatterinde næppe have talt; men det bekræfter ganske hendes Iagttagelse angaaende Tyskernes Sindelag med Hensyn til Dansen. Om Ida Brun siger Schlegel, at hun ikke indskrænker sig til mimisk Plastik, det vil sige: de udtryksfulde og maleriske Stillingers Kunst, hvorved nogle Kvinder i den senere Tid have vundet almindelig Beundring. Hun giver en dramatisk Sammenhæng i sine Fremstillinger og udfolder efter hinanden de forskjellige Grader af Følelsen og Lidenskaben, dens Afvexling og dens Overgange. Dog er det paa den anden Side heller ingen Pantomime: alle hendes Bevægelser ere musikalske, det vil sige, at de forholde sig til det blot naturlige Spil af Bevægelser og Lader som Stemmens Svæven i Sangen til den sædvanlige Tale. Hun lader sig ogsaa akkompagnere af Musik, dog mere for i Almindelighed at angive Tone og Stemning end for at binde sine Bevægelser til et bestemt Tidsmaal. Naar Udtrykket har naaet en vis Højde, dvæler hun nogle Øjeblikke deri og lader Beskueren i det stillestaaende Maleri betragte Bevægelsens udtryksfulde og forædlede Sandhed, Stillingens Skjønhed og det heldige Foldekast i Klædđdebonnet. Rent festlige Handlinger forstaar hun at iklæde den højeste Ynde, som heller ikke forlader hende i den mest rystende Dristighed og Dybde i Udtrykket for tragiske Lidenskaber. Hendes Kunst er ude over hendes Aar: en saadan Evne til Anelse i det fineste ungdommelige Gemyt maa betragtes som en rent genial Inspiration. En tidlig Rejse til Italien i en Alder, da sædvanlige Børn endnu ikke have Blik og Sjæl for Billedkunstens Vidundere, har først lokket denne herlige Spire frem, og under Ledelse af en for alt skjønt og godt modtagelig Moder udvikler den sig vedvarende paa den lykkeligste Maade.