Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Antike Helteskikkelser. 117
som i Stemning ligner Jason); han tænkte noget senere paa store
Grupper af Herakles i Kamp med en Kentaur eller Theseus
i Kamp med Minotauros, paa homeriske Kampe, paa Optrin
af Amazonekampen, paa Herakles, som brydes. med Antaios.
Han færdedes paa Valpladsen med Achilleus og gjorde tegnede og
modellerede Skitser til en Gruppe af Helten, som løfter den døende
Amazonedronning op (1802), et Emne, som han langt senere
behandlede i et lille Relief. Hans Tegninger indeholde saa
lidenskabelige Motiver som Achilleus, der vil trække Sværdet mod
Agamemnon, og Achilleus, som slæber Hektors Lig efter sin Vogn.
Da han var færdig med Jason, modellerede han sit storladne
Relief af Briseis’ Bortførelse fra Achilleus (1803) og gav her
i Heltens prægtige Figur (der i Form og Karakter minder stærkt
om Dioskurerne paa Monte Cavallo), et Udtryk af kogende og
sydende Lidenskab, som Samtiden fandt for lidet roligt, værdigt,
antikt.
Var der fra Begyndelsen af hós Thorvaldsen en Drift og Evne
til at fremstille det Lidenskabelige, som kun havde behøvet Næring
fra Samtiden og Omgivelserne for at give hans Produktion en
anden Retning? Spørgsmaalet lader sig ikke godt afvise, men
heller ikke besvare). Saa meget er vist, at et roligt
Aandedrag, et langsomt Tempo i den aandelige Bevægelse,
som endog kan gaa over til Blikstille, ellers er et aldeles
gjennemgaaende Karaktertræk for hans Figurer. Blandt mange `
Hundreder af dem fremtræder en eller to med en Karakter, som
kan kaldes lidenskabelig: Aias, der gaar bort fra Dommen over
den faldne Achilleus’s Vaaben (Relieffet fra 1831); eller en
fortvivlet, sørgende Moder paa et Grav-Relief. Og disse Figurer have
langt fra den Betydning eller den storartede Kraft, som hin
Achilleus paa „Briseis’s Bortførelse“. Og netop den omarbejdede han i
sin nye Udgave af Relieffet fra en langt senere Periode (1837) og
gjorde den stille vemodig — forøvrigt mere i Overensstemmelse
1) I 1823 forelæste Thiersch i Brøndsteds Bolig i Rom en Afhandling paa
Italiensk for ham og Thorvaldsen. Det hed deri, at Antiken udtrykte Sorg.
ja endog Rædsel med Mildhed og Maadehold. Dette modsagde Thorvaldsen,
idet han henviste til en af Statuerne af Niobes Sønner, en løbende Figur,
der, som han sagde, havde Fraaden for Munden. (Hagen, Die deutsche
Kunst in unserem Jahrhundert, 1I, Berlin, 1857, S. 157).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0135.html