, 134 Thorvaldsen. Ganymed opfatter Thorvaldsen som den rene Ungdoms-Mælk, som den „godmodige Dreng“ -— for at bruge Høyens træffende Udtryk —, naiv og yndig og lidet tænkende. Til Trods for sin frygiske Hue er han hos Thorvaldsen langt mindre en asiatisk end en græsk Figur, mere Opvarteren paa Olymp end den dejlige trojanske Kongesøn. Ganymeds Frænde Paris, hvis Kjendemærke altid er den asiatiske Blødhed og Sanselighed i Modsætning til den mere skarpt tegnede græske Karakter -eller ĦHeltekarakter overhovedet, er ingenlunde Thorvaldsens Yndlingsfigur. Han har ikke som Canova fremstillet ham for sig, i en Statue: og i det Par Relieffer, hvor Paris fremtræder, overskygges han af sin mandige Broder Hektor. Heller ikke har den Opgave at skildre det berygtede Babylons Indbyggere — paa Alexandertoget — ført Thorvaldsen til at anslaa nogen Tone af asiatisk Vellyst og Yppighed i Figurstilen, hvilket ellers laa nært nok). Det er enren Fred med et Anstrøg af Naturlivets Ynde. Og saaledes er det altid med den Fred, som Thorvaldsens Kunst aander — en Fred, der tidt er saa uforstyrret, som om der aldrig havde været Vaaben til i Verden. Paa en karakteristisk Maade forholdt han sig til Æmnet: Herkules hos Om fale, den græske Heltekraft afvæbnet og blødagtiggjort af den yppige asiatiske Kvinde. Han behandlede Motivet i sin tidlige Ungdom, før Rejsen til Syden, i et Relief, men senere, i Rom, kun i Tegninger. I disse grupperede han undertiden begge Figurerne sammen; undertiden gjorde han Udkast til en Statue af Omfale alene, staaende med Herkules’s Kølle og Løvehud?). Æmnet laa virkelig paa Thorvaldsens Vej, eller i alt Fald nær ved Siden af den, og Intet er naturligere, end at hans Tanke har passeret det. Men ikke mindre ejendommeligt er det, at han, naar det kom til Stykket, dog ikke gjorde Tanken til plastisk Virkelighed: en gjennemført Karakteristik i stor Maalestok af yppige og uethiske Former kunde umulig tilfredsstille ham. Den samme Billedhugger, som aldrig har udført nogen kæmpende Mands-Skikkelse, har heller aldrig udført !) Thorvaldsens Kilde angaaende Alexanders Historie, Curtius, siger om Babylon: Nihil urbis ejus corruptius moribus, og giver en udførligere Skildring af dens fordærvede Sæder. ?) Hvilken mærkelig Vending denne Tanke senere fik, skulle vi nedenfor se ved Betragtningen af hans kristelige Arbejder.