Guderne som Symòbolernes Betragtere. 145 Amor stod med sænket Blik og betragtede den fangne Sommerfugl; Sommerfuglen hører overhovedet ogsaa til de Symboler, som hans Kunst gjerne sysler med. Statuen af Amor med Pilen omarbejdede han. atter (1823), idet han, mere i Overensstemmelse med den tidligere Figur med Sommerfuglen, lod ham sænke Pilen og betragte den med nedadvendt Blik, hvorved Motivet ikkë synes mig at have vundet i Skjønhed. Amors Magt ligger altsaa ikke engang i hans egen Figur; han selv er kun Bærer af det egentlig Mægtige, han beundrer det og grunder over det. Hvad kan ogsaa være tankevækkende som Amors Pil? Vi have allerede nævnt den som Tyngdepunktet i Gruppen og Relieffet af Mars og Amor. En anden Gang staar den lille Psyche og pirrer ved dens Spids, eller Gratierne have faaet fat paa den og fingerere ved den og sladdre om den 1). Venus (Statuen, som fuldendtes 1816) staar i bævende, be- Amor triumphans. 1) Høyen har vistnok Ret i at dadle dette Motivs Optagelse i den senere Omarbejdelse af Gratiegruppen og at foretrække dennes ældre, roligere og naivere Form. Men han fører Angrebet for vidt, naar han i dette og lignende Motiver ser en „Sentimentalitet“, der ved en Smitte fra Tidsaanden skal være overført paa Thorvaldsen. Thorvaldsens Meninger om Amor ere uadskillelige fra hans Kunstnerkarakter og ere i Grunden meget lidt sentimentale. Allermindst burde dette Ord strejfe hans „Amor triumphans“, i alt Fald ikke Statuen fra 1814. (Smlgn. Høyens Foredrag efter Thorvaldsens Død i hans „Skrifter“ ved J.L. Ussing, første Del). 10