148 Thorvaldsen. stilling i Forsvar mod den al Ret og Ære krævende Tanke. „Thorvaldsen !) sætter Fremstillingen uendelig højere end Tanken og paastaar, at et falsk tænkt, men rigtig tegnet Værk altid er noget Mesterligt; hvorimod et endog kun delvis fortegnet eller i Farven ufuldkomment Maleri med de herligste Tanker dog kun er Dilettantarbejde“. Men efter at hin Tidsalders filosofiske Taager ere drevne over, forekommer det os, at der ogsaa i hans Kunst er for meget Tænkt. Vi have godt sely mærket, hvad der maaske heller ikke er undgaaet Læserens Opmærksomhed, at vi i vor Omtale af hans Amor-Fremstillinger o.a. M. have talt mere om hans Tanker, som om de kunde være betroede Verden i Ord, end om hans Billeder og Figurer. Men hvis det er en Fejl, saa bærer Thorvaldsen virkelig selv Skylden. Nogle af hans Værker ere ligefrem plastiske Rebus („A Genio lumen“, Hæders-Relieffet over Rafael, Relieffet af Nemesis paa Vognen). Men det forstaar sig, en saadan Kunstners Tanker ere i hvert Fald interessante og vigtige, i hvilken Form de saa komme til os. Tillige er Thorvaldsen en meget lykkelig plastisk Tænker: Tanken slaar aldrig Klik for ham, han er aldrig haartrukket eller udspekuleret, som det vel kan hændes Tyskerne. Desuden sætter han altid Tanken — hvad enten han selv har undfanget den eller optaget den fra Andre — i Scene med en uforlignelig, aldrig svigtende plastisk Smag: hans Relief af Nemesis hører til hans aller skjønnest gjennemførte Sager. Af hans Intelligens og Smag i Forening kommer en Evne til at henskrive plastiske Slagord, Vignetter, som jeg ikke véd, at nogen anden Kunstner har besiddet i den Grad som Thorvaldsen. Det var Mythologien, som medførte hine kontemplative Figurmotiver, idet Thorvaldsen opfatter Guden væsentlig som den, der bærer og beskuer et Symbol. Hvor han fremstiller Jordens Børn -— ligegyldig om Navnet peger hen imod en fjærn Oldtid eller mod hans egen Samtid — foretrækker han mest en stille Drømmen „ud i det Blaa“. Intet kan være smukkere end Udtrykket af det sjælfulde, ungdommelige Drømmeliy i Fyrstinde Bariatinskas Figur, eller ?) Meddelelse af Niebuhr i Hagen: Die deutsche Kunst in unserem Jalrhundert, II, S. 115.