152 Thorvaldsen. E = UY) — ' Wil P S Jægerdrengen, Skitse fra Thorvaldsens seneste Periode, Illusionen beror, det er virkelig paa Figuren selv, dens lette, drømmende Gang, Klædebonnets luftige Linjer, der omskrive den som en Sky — og jeg véd ikke hvad. Og naar alt er gaaet til Hvile, se vi Natten selv, valmuekrandset, svæve med ilsomme, men lydløse Vingeslag hen over det mørke Himmelrum, selv let slumrende og med de to slumrende Børn i sine Arme. Fra den naturlige Nats Skumring aabnes der os endnu et Indblik til en dybere Nat, hvor den milde Dødsgenius færdes, Drømmeren, som aldrig vaagner. Det er en af Thorvaldsens mest ejendommelige Skikkelser fra mangfoldige Grav-Relieffer, og til den slutte sig andre mærkelige Stemnings-Figurer fra den samme dunkle Verden, som hin Sjæl, der stille svævende, i Blinde og uden at vide hvorhen, af Dødsgenien føres over fra den ene Verden til den anden (Grav-Relieffet: Passaggio d'un mondo ad altro, 1835). Stem-