Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibelske og verdslige Karakterfigurer. 157
samme Art som de verdslige monumentale (saadanne som
Copernicus, Gutenberg, Conradin o. s. v.).
At den bibelske Histories Personer tilhøre en semitisk
Nationalitet, dette har Thorvaldsen undertiden ved Modđelleringen af
Hovederne taget Hensyn til; i et enkelt Arbejde, nemlig Relieffet
af Rebekka og Elieser, modelleret i Kjøbenhavn 1841, har han,
vistnok efter sin Ven Horace Vernets Exempel, endog moret sig med
at gjennemføre — eller i alt Fald antyde — orientalske Typer i
Figurerne som Helhed. Han havde ogsaa gamle Venner og
Bekjendte i en anden Lejr af den moderne Kunst, nemlig
„Nazarenernes“ ; og saa lidet som han end i det Hele kunde sympathisere
međ deres kunstneriske Retning, skjønner man dog Spor af, at de
undertiden have trukket ham lidt med. At han allerede paa
Gjennemrejsen gjennem Tyskland 1819 i Nürnberg med stor Interesse
betragtede Peter Vischers fortræffelige smaa Apostelfigurer paa
„Sebaldusgraven“ 1), mærker man lidt paa Relieffet af Nadverens
Indstiftelse fra 1820. Den ualmindelig skarpe og grelle Karakteristik,
som er antydet i Figurerne af de ridende jødiske Præster — saavel
som deres gamle, magre Heste — paa Frisen af Gangen til
Golgatha (1839) tyder paa Indtryk af gammel tysk eller nederlandsk
Kunst. Over en og anden Relief-Figur af Madonna fra hans seneste
Tid svæver der ligesom en ganske let Luftning af Peruginos og
Francias Stil — eller maaske kun af Overbecks.
Men det vilde være fuldkommen fejl at mene, at slige Træk
blev mere end enkeltstaaende Særegenheder, eller i det Hele gav
ham en anden og ny Figurstil i hans kristelige Produktion i Forhold
til den græsk-hedenske.
Langt større Vægt har den i hele hans Kunst gjennemgaaende
Identitet, som undertiden ytrer sig i ret paafaldende Træk. Der findes
f. Ex. en meget typisk Lighed mellem Hovederne af Apostlene
Matthæus og Peter paa den ene Side og Guden Vulkan paa den anden,
Overhovedet er den store Statue af Vulkan fra 1838, skjønt en
græsk Gudeskikkelse, lige saa meget „Karakterfigur“ som de Figurer
af Thorvaldsen, der bære rent historiske Navne; den staar i
kunstnerisk Henseende nærmere ved Statuer som Apostlen Andreas
1) Museet bevarer endnu lette Blyantstegninger, som han med egen Haand
gjorde’ efter flere af disse Figurer. :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0175.html