158 Thorvaldsen. (anden Udgave, fra 1842) eller Gutenberg (c. 1835)1) end ved de græske Guder fra Thorvaldsens tidligere Periode. Karakteristisk er det, at Thorvaldsen, da han i 1838 efter mange Aars Afbrydelse paany modellerede en græsk Gudeskikkelse i stor Maalestok, netop valgte en Skikkelse, der ikke er ung længer. I det hele havde de historiske Opgaver — de verdslige saavel som de kirkelige — virket hen til at trække de ældre Skikkelser frem i Forgrunden af Thorvaldsens Kunst, medens de tidligere havde staaet mere i Baggrunden. Homer hører ogsaa til de Figurer, som han i disse Aar mere fik Øje for; han indførte ham i et Par Relieffer. Thorvaldsen var jo selv blevet en ældre Mand. Hvor lidet dog hans Stil vexler efter det historiske Terrain, hvor hans Opgaver høre hjemme, kan sés deraf, at hans sædvanligste Type for den ældre Mand (med langt, tvedelt Skjæg) kan følges meget ensartet over alle historiske Grænseskjel som den gamle Priamos, som en af Homers Tilhørere, som Perser fra Persepolis, som Repræsentant for „Vinteren“ paa den bekjendte Medaillon, som den gamle Tobias, som Gutenberg, som Apostel. Ligeledes er den gamle Tobias’s Hustru og den gamle Kone paa Relieffet af Vinteren ganske nær ved at være den samme Figur. Og hvad den yngre og rent ideale Figur angaar, er der hos Thorvaldsen en ganske flydende Grænse mellem Engle og Genier eller endog Amor — alle disse tre Navne kunne jo gjælde saavel om halvvoxne Drengefigurer som om smaa Barneskikkelser. Forskjellen beror engang imellem — men sjældent — paa det rent aandelige Udtryk, ellers kun paa, at Englene for det Meste bære langt Klædebon og langt Haar, der er skilt i Midten og falder glat ned til begge Sider, medens de hedenske Figurer have krøllet Haar, . der hyppig, især paa Amor, er opbundet over Panden. Denne Forskjel i Haarsætningen gjælder overhovedet hos Thorvaldsen temmelig langt som Forskjel mellem Hedđensk og Kristeligt. Undertiden ') Jeg anfører Gutenberg som Thorvaldsensk Figur, uagtet jeg vel ved, at Thorvaldsen ikke direkte har gjort Mere ved den end at angive dens Stilling. H. V. Bissen har ikke alene modelleret den store Statue, men ogsaa Skitsen, som Museet bevarer, og som Enhver kan se ikke er modelleret af Thorvaldsens Haand. Men der kan ikke være Tvivl om, at Bissen, som senere blev en selvstændig Kunstner, dengang endnu ganske underordnede sig Thorvaldsens Stil og Aand, saa meget mere, som han jo helt arbejdede for ham.