Det Hedenske og det Kristelige i hans Kunst. 159 falder ogsaa den bort, og den lille Engel ved Matthæus’ Side er ganske skabt og formet som en lille Amor. Betragter man det smukke Relief af Adam og Eva udenfor Paradiset med deres Smaadrenge, synes man at skulle mindes, at man et andet Sted i Thorvaldsens Museum har sét Noget, der i Linjer, Form og Stemning temmelig stærkt ligner Adams ganske ungdommelige Figur, der sidder saa let og frit med et Udtryk af en vis frisk Glæde. Man finder, hvad man søger, i en af de paa Ryggen af Løver siddende Genier — ganske prægtige Kompositioner —, som Thorvaldsen modellerede som Vignetter til Maximilians Monument; de symbolisere „Statsstyrelse“ og „Retfærdighed“ eller saadant noget. Hvorledes kommer Adam udenfor Paradiset til at ligne en Genius? Ganske simpelt fordi Genien er modelleret 1837, Adam 1838. Forresten er der i Relieffet af Adam og Eva ikke Synderligt, som minder om Syndefald eller Tab af Paradiset. Det er et lykkeligt, idyllisk Familieliv og Landliv; at den største af Smaadrengene vil have den mindstes Æble foruden sit eget, er et Træk, som man undertiden sér Exempler paa blandt Børn, uden at Barnet derfor bliver en Kain. Hvis der ikke krøb en symbolsk Slange ved Siden, skulde Ingen ane Uraad. Medføre de kristelige Opgaver da slet ikke noget virkelig Nyt i Thorvaldsens Kunst? Kommer der slet ikke nogen anden Aand frem i de kristelige Billeder end i de hedenske? Jo vistnok, men det ytrer sig ikke saa meget i, at han gav Figurernes blivende Karakter og Form i en anden Stil, som i den Følelse, det Udtryk, der undertiden gjennemstrømmer hans kristelige Figurer og udtaler sig i deres øjeblikkelige Mine og Bevægelse. Af de to store allegoriske Figurer paa Pavemonumentet kunde den ene, „den guddommelige Visdom“ („sapientia divina“), lige saa godt være en hedensk Figur, en Muse eller Mnemosyne, og f. Ex. kaldes den filosofiske Visdom. Derimod er „den himmelske Styrkes“ („Fortitudo coelestis“) Figur til den anden Side virkelig et Udtryk for Religion. I Overensstemmelse med gammel Tradition, hvorpaa f. Ex. Giottos Freskobilleder i Capella dell’ Arena i Padua afgiver et Exempel, har Thorvaldsen personificeret Styrken som en stærkt