Kristelige Æmner. Billeder af Kristus. 165 er i alle disse Figurer en ganske anden helt gjennemklingende Stemning af Forholdet opadtil end i dem, som blot pege opad med den ene Arm (Paulus, Døberen Johannes, Englen ved Graven 9.s. v.): et fuldt Udtryk for en umiddelbar Fortrøstning, der forud véd, at den blot behøver at kalde for at blive bønhørt. Men det er jo ogsaa privilegerede Figurer, der høre til Kristendommens ideale Aristokrati: Engle, Dyder, Apostler, eller i alt Fald saliggjorte Sjæle. Langt sjældnere er det religiøse Udtryk forbundet med en Følelse af menneskelig Ufuldkommenhed, som i en knælende kvindelig Figur paa et Gravrelief.. Kristendommens Demokrati, de Hverdags-Kristne med deres Angst og Bæven, de som arbejde og ere besværede, det knuste Hjerte og det brudte Rør, — alle dem, som Rembrandt kunde fremstille saa inderlig og gribende, — har Thorvaldsen ikke direkte taget op i sin Kunst. Han er Idealist, det vil sige Optimist. Han tror ganske umiddelbart paa det, som forud er godt, sundt, skjønt. Dette ytrer sig da ogsaa i Figurstilens sunde Styrke, der er ganske den samme i hans kristelige Figurer med det opadvendte Aasyn som i hans antike Guder og Heroer. Lige saa lidt som Heltekraften hos ham ytrer sig i en overdreven Svulmen af Lemmer og Muskler, lige saa lidt tærer Religionen paa den jordiske Kraft; i begge Arter af Figurer overholder han den samme paa én Gang ethiske, natursande og antike Midđdtlinie. Hans Billede af den religiøse Styrke hører. endog i legemlig Henseende til hans mest robust byggede Figurer: Herren er her ikke stærk i den Svage, men i den Stærke. Saaledes var Thorvaldsens Opfattelse af Religionen i subjektiv Forstand (Religiøsiteten). Saa mærkélige og skjønne end hans didhen hørende Billeder ere, angaar dog det betydeligste, han havde at sige om Kristendommen, selve det guddommelige, Religionens Gjenstand. Han var jo, som vi allerede paa det antike Omraade have sét, en Gudedanner. Han har kun givet én Statue af Kristus — Forarbejderne til denne Statue fraregnede —-, men han har fremstillet hans Figur paa et ikke lille Antal Relieffer, saaledes at man faar et bredere Grundlag til at erkjende hans Opfattelse af ham. Ved denne er der først og fremmest det mærkelige, at hele den egenlige Lidđelse