166 Thorvaldsen. falder bort, hvilket især viser en diametral Modsætning til det 17de Aarhundredes Kunst. At Thorvaldsen aldrig har fremstillet Kristus paa Korset, har han tilfælles med Rafael!), i hvis Kunst Lidelsen ogsaa er trængt meget tilbage. Men Thorvaldsen gaar i sin Sky for Lidelsen endnu meget videre end Rafael. Jeg mindes ikke, at nogen anden end han paa et Billede af Gangen til Golgatha ej lader Kristus synke under Korset, idet Simon af Cyrene løfter det fra hans Skuldre; dette er i hvert Fald et Træk, som strider langt mere imod al Tradition, end at Kristus ingen Tornekrone bærer. Kristus staar her fast paa sine Ben og er Herre over Sagen. Thorvaldsen havde en Sky for alt, hvad der med materiel Magt forhindrede Skikkelsen fra at udfolde sig frit alene i Kraft af det Sjælelige; han fremstillede vel det Pathetiske; men han taalte ikke, at den sjælelige Lidelse — end sige da den legemlige overvældede det Ethiske. Hvor Kristus indstifter Nadveren, er han gjennemtrængt af Vemod ved Afskeden med sine Trofaste, men kan ikke kaldes lidende. At Thorvaldsen lige fra sin tidligere Periode (Døbefonten fra 1807) til den seneste gjerne under Paavirkning af Rafaels Madonnabilleder fremstiller den kristelige Idyl fra Jesus’s Barndom eller fremstiller Kristus som Barnets Beskytter, Velsigner og Ven, det stemmer med hans almindelige Tilbøjelighed for det Idylliske og hans Forkjærlighed for barnlig Uskyld og Naivetet. At han altid i sine Figurer af Kristus — ikke mindst i Billederne af Daaben — fremhæver det sagtmodige og fredelige Træk hos ham, at han til syvende og sidst har nok saa megen Sympathi med den fredsæle og ydmyge Triumfator paa Asenindens Ryg, der hilses med Jubel fra uskyldige Hjærter, som med Alexanders vaabenklirrende Indtog i Babylon; at endog Gangen til Golgatha faar Præget af en ethisk og aandelig Sejr for Kristus, dette er i fuldkommen Konsekvens af hans hele Kunstnervæsen. Ganske sikkert skyldes flere af hans Billeder af det nye Testamente mere en ydre Foranledning end en indre Til- ` skyndelse; men Ejendommeligheden for hans Grundsyn paa Sagen og Grænserne for det ere derfor ikke mindre tydelige. Alt hvad han havde at sige om Kristus, sammenfattede han ’) Rafael har kun i sin Ungdoms- og Umyndighedsperiode fremstillet den Korsfæstede paa et Maleri, aldeles i hans Lærer Peruginos Stil, nu i Dudley-Ħouse i London.