Den store Kristus-Statue, 167 allerede i sin højeste Manddomskraft, lige i Begyndelsen af den Periode i hans Liv, som betegnes af de mange kristelige Opgaver, i den store'Statue til Frue Kirke (1821). . Her har Kristusskikkelsen tillige faaet et ganske andet Præg af Magt og Myndighed end i Relieffigurerne, et Præg, som paa en Maade minder om den antike Tempelstatue. Det kan vel være, at Thorvaldsen, idet hans Fantasi belejredes af kristelige Opgaver, først og fremmest har følt en Trang til at fastslaa Hovedsagen: hvorledes Kristus stod som guddommelig Skikkelse i Sammenligning med de antike Guder. Og mærkeligt er det, at denne Kristus er blevet en Magtskikkelse i ganske anden og højere Betydning end nogen af hans antike Gudefigurer. Men Magten træder her ikke fremad mod Menneskene med Bud, Befaling, Fordring; den gjør et Skridt tilbage*), idet den med uendelig Kjærlighed kalder alle dem hen til sig, som lide og ere besværede, aabner dem sin Favn, lover dem Fred og Skjærm og Ly. Her ere disse Lidende komne med, men indirekte, ikke som Gjenstand for Kunst; det er selve de levende Mennesker, dig og mig, som betragte Statuen. Hvad er altsaa Kristus for Thorvaldsen? Han er selve Fredsfyrsten, Herren i Fredens Land. Kristus-Statuen staar i hans Produktion i Henseende til Aand og Stemning egenlig nærmest sammen med Figurer som Pius den syvende og Frederik den sjette. Men den elskværdige menneskelige Ængstelighed i de to gode, gamle Fredsfyrsters Velsignelse er her borte: Kristus udfolder sit Væsen frit og helt, absolut og idealt, saaledes at man strax føler, at her ej er Tale om menneskelig og historisk Begrænsning. Freden er 3) Blandt Forarbejderne til Kristusstatuen bevarer Museet et Par Skitser, som gaa i en rent anden Retning end den, der betegnes af Statuen selv. Saa følger en i omtrent halvnaturlig Størrelse gjennemført Model, der vel i Hovedlinierne og Anlæget af Klædebonnet svarer temmelig nøje til den store Figur, men dog er meget væsenlig forskjellig fra den, idet Kristus her træder fremad, ligesom med en Hilsen. Ideen har her langt fra den Varme og Dybde som i den store Statue. Der er i historisk Henseende noget Gaadefuldt ved den lille Figur. Hvem har gjorl den? Alle, der kjende Thorvaldsens Modellering, maa være enige om, at det i hvert Fald ikke er ham, der har gjennemført disse Former saa ængstelig, smaalig og pænt. Den maa være modelleret af en af hans Elever, Men skyldes denne Variant af Ideen Thorvaldsen? Og er den udført før eller efter den store Statue? Tegningerne give ingen Oplysning.