176 Thorvaldsen. — endnu maaske noget hed af Gangen — efter Hukommelsen har villet fixere en Iagttagelse af det virkelige Liv. Vistnok ere disse Pennestreger hensatte kun faa Minuter efter at han havde sét Ynglingen i Gadedøren; endog enkelte Træk af Omgivelserne ere medtagne. Men medens Tegningen virkelig har alle ĦHovedlinierne af Figuren, som de bleve gjennemførte i Merkurstatuen, er der den Forskjel, at hvad der i Statuen er højre, er her venstre. I Statuen er det naturligvis højre Haand, som sænkes mod Sværdgrebet, og venstre, som hæves med Rørfløjten; i Tegningen hæver Figuren højre Haand og sænker den venstre, støtter den mod Stensædet. Her er altsaa endnu slet ingen Tanke paa det mythiske Motiv: Hermes som Argusdræber. En anden Ting, som fortjener Opmærksomhed, stemmer ikke med Kestners i en langt senere Tid ' nedskrevne og formodenlig lidt tilspidsede Beretning: Tegningen hidrører, som man med stor Sandsynlighed kan slutte af, hvad der ellers er skrevet og tegnet paa Bladet, fra 1813, er altsaa omtrent 5 Aar ældre end Statuen. Thorvaldsen har ikke „næste Dag begyndt Modellen til sin navnkundige Statue“, han har i flere Aar havt Motivet in mente og givet sig god Tid med at „søge sin Gudegestalt“. Det mythologiske Motiv: Merkur, som har dysset Argus i Søvn og bereder sig til at dræbe ham, havde — rent uafhængig af hin Stilling — endnu langt tidligere sysselsat hans Fantasi. Paa et Brev, han har modtaget i Sommeren 1809 (Nr. 206 blandt Tegningerne i Museet)!), og som dog vel ikke i Aarevis kan være blevet liggende paa hans Skrivebord, har han med ganske lette og flygtige Blyantstreger, „ud af Hovedet“, henkastet en Relief-Komposition af dette Æmne, hvor man til den ene Side sér Argus ved at falde i Søvn, til den anden Hermes. Øjeblikket i Bevægelsen og det aandelige Motiv i denne skitserede Figur er ganske det samme som i Statuen; men Linierne ere anderledes, Stillingen er mere oprejst og staaende; dog holder han Rørfløjten paa samme Maade med venstre Haand og sænker ogsaa her den højre ned mod Sværdet (men uden at holde Sværdskeden fastklemt med Hælen). 1) Netop paa denne Tid var Merkur kommet ind i hans Repertoire ad anden Vej. nemlig i Anledning af Relieffet af Merkur, som bringer Dionysosbarnet til Ino.