Hvorledes Merkur blev til. 177 Ret interessant er det nu, at den her skitserede Stilling — rent uafhængig af Handlingsmotivet og Indholdet — frembyder megen Lighed med den Statue af Amor, der holder Sommerfuglen med højre Haand, medens han sænker den venstre med Pilen, som Thòorvaldsen havde færdig et Par Aar efter (1811)1). Denne Statue omarbejdedes atter med et varieret Motiv, men saaledes, at noget af Stillingen dog bibeholdtes, i den dejlige Figur af Amor triumphans fra 1814 (se ovenfor S. 1453). Saaledes se vi, hvorledes Thorvaldsens Fantasi og Iagttagelse udarbejdede det Ydre og Plastiske, Linier og Stillinger, i Figurerne, og de mere indre Handlings- og Stemnings-Motiver i en vis indbyrdes Uafhængighed af hinanden, og hvorledes disse Traade kunde sammenflettes og atter skilles. Hvorfor Thorvaldsen ikke har bragt hin Relief-Komposition af Hermes og Argus til Udførelse, og hvornaar og hvordan det er faldet ham ind, at hin Stilling, som han havde sét paa Gaden, kunde benyttes til en Statue af Hermes, der i sig kunde indeholde hele den Fortælling, som han tidligere havde tænkt paa at give gjennem flere Figurer i et Relief, — derom vide vi intet. Vi vide kun, at han gjorde det saa godt, at ingen, blot ved at se hans Statue, skulde ane, at den havde sin Oprindelse fra to hinanden uvedkommende Udgangspunkter. Men Historien om dens Tilblivelse indeholder alligevel adskilligt til Forklaring af dette Værks særegne og isolerede Stilling i hans Kunst. En Formel i Relief-Figurerne. Et andet Exempel foruden Merkurstatuens Tilblivelse er lærerigt med Hensyn til det Forhøld, der i Thorvaldsens Kunst finder Sted imellem Figurens Linjer, Stilling, Bevægelse og dens indre Motiv, det, som den i det givne Tilfælde har at sige. Skjønt dette Exempel angaar flere Figurer, ville vi nærmest knytte det til en enkelt: Achilles paa det berømte Relief af Achilles og Priamos. 1) Afbildet i Thiele: Den danske Billedhugger B. T. 1ste Del, Tab. L. Intet Exemplar af denne Figur findes i Museet. 12