- Project Runeberg -  Sergel og Thorvaldsen. Studier i den nordiske Klassicismes Fremstilling af Mennesket /
180

(1886) Author: Julius Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180 Thorvaldsen. Det skjønne græske Sagn, som vi kjende gjennem Homer, om den gamle`Priamos, der i Nattens Mørke vover sig ud til Troernes Dødsfjende, hans Søns Drabsmand, Achilles, og ved sin Bøn bevæger ham til at udlevere sig Sønnens Lig — dette ægte græske Sagn om Humanitetens, den rent menneskelige Medfølelses Sejr over Blodhævn og Had — var et af de Træk hos Homer, som Thorvaldsens Tidsalder helst fremdrog. Det blev gjerne brugt til akademisk Stilprøve, Medalje-Opgave; dertil bruger man jo Homer den Dag idag, selv hvor man næsten aldrig bruger ham til Andet. Thorvaldsen behandlede det imidlertid af egen Drift allerede i sin tidligste Ungdom i Kjøbenhavn (1791) i et lille Relief (paa Charlottenborg). Hvor meget han den Gang kjendte til Homer selv, skal jeg lade være udsagt; i hvert Fald synes hans Fremstilling mindre inspireret af ham end af den Maade, hvorpaa man i Halvfemserne har spillet Tragedie paa det kongelige Theater i Kjøbenhavn. Langt senere (1815), i Rom, da han stod i sin højeste Manddomskraft og nød evropæisk Berømmelse, fremtog han paa ny dette Æmne og behandlede det i et større Relief, der altid henregnes til hans ypperste Værker. Det er ogsaa en imponerende F'rembringelse af fuldmoden Skjønhedssans. I Henseende til Kompositionens Visdom og Adel overgaar det langt det antik-romerske Sarkofag-Relief af den samme homeriske Scene i det kapitolinske Museum. Dertil kommer endnu en sjælden Finhed i Karakteristiken af Figurerne: hvor ypperlig har Thorvaldsen ikke gjort Føorskjel mellem den glimrende Helt, den fodsnare Achilles, der strækker sit kongelige Legeme midt i Billedet, og den beskednere Ven, der staar ved Siden, og som vel er en smuk Figur, men ikke et saadant Pragtstykke af Natur som Achilles; og endelig den tungt trædende, tungt byggede, rundryggede troiske Træl, der træder ind med Gaverne længst til Venstre. Her har Thorvaldsen imidlertid afveget fra den homeriske Fortælling; thi hos Homer træder Gubben alene ind-i sin frygtelige Fjendes Telt. Thorvaldsen har aabenbart indført Trællene for paa Priamos’s Side at tilvejebringe en Modvægt mod de Figurer, som sekundere Achilles. Men Homers Fortælling er her mere stem- - ningsfuld, mere gribende. Overhovedet synes Følelsen og Fortællingen i Thorvaldsens Billede mig ikke at være dets stærkeste Side; i den Henseende har han selv præsteret noget nok saa Inderligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free