Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Thorvaldsen.
Det skjønne græske Sagn, som vi kjende gjennem Homer,
om den gamle`Priamos, der i Nattens Mørke vover sig ud til
Troernes Dødsfjende, hans Søns Drabsmand, Achilles, og ved sin Bøn
bevæger ham til at udlevere sig Sønnens Lig — dette ægte græske
Sagn om Humanitetens, den rent menneskelige Medfølelses Sejr over
Blodhævn og Had — var et af de Træk hos Homer, som
Thorvaldsens Tidsalder helst fremdrog. Det blev gjerne brugt til
akademisk Stilprøve, Medalje-Opgave; dertil bruger man jo Homer den
Dag idag, selv hvor man næsten aldrig bruger ham til Andet.
Thorvaldsen behandlede det imidlertid af egen Drift allerede i sin
tidligste Ungdom i Kjøbenhavn (1791) i et lille Relief (paa
Charlottenborg). Hvor meget han den Gang kjendte til Homer selv,
skal jeg lade være udsagt; i hvert Fald synes hans Fremstilling
mindre inspireret af ham end af den Maade, hvorpaa man i
Halvfemserne har spillet Tragedie paa det kongelige Theater i
Kjøbenhavn.
Langt senere (1815), i Rom, da han stod i sin højeste
Manddomskraft og nød evropæisk Berømmelse, fremtog han paa ny dette
Æmne og behandlede det i et større Relief, der altid henregnes til
hans ypperste Værker. Det er ogsaa en imponerende F'rembringelse
af fuldmoden Skjønhedssans. I Henseende til Kompositionens
Visdom og Adel overgaar det langt det antik-romerske Sarkofag-Relief
af den samme homeriske Scene i det kapitolinske Museum. Dertil
kommer endnu en sjælden Finhed i Karakteristiken af Figurerne:
hvor ypperlig har Thorvaldsen ikke gjort Føorskjel mellem den
glimrende Helt, den fodsnare Achilles, der strækker sit kongelige
Legeme midt i Billedet, og den beskednere Ven, der staar ved Siden,
og som vel er en smuk Figur, men ikke et saadant Pragtstykke af
Natur som Achilles; og endelig den tungt trædende, tungt byggede,
rundryggede troiske Træl, der træder ind med Gaverne længst til
Venstre.
Her har Thorvaldsen imidlertid afveget fra den homeriske
Fortælling; thi hos Homer træder Gubben alene ind-i sin
frygtelige Fjendes Telt. Thorvaldsen har aabenbart indført Trællene for
paa Priamos’s Side at tilvejebringe en Modvægt mod de Figurer,
som sekundere Achilles. Men Homers Fortælling er her mere stem- -
ningsfuld, mere gribende. Overhovedet synes Følelsen og
Fortællingen i Thorvaldsens Billede mig ikke at være dets stærkeste Side;
i den Henseende har han selv præsteret noget nok saa Inderligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0198.html