Hans Stræben efter Ligevægten. 187 Udtryk, som for det Første rammer Canovas Kunst lige paa det ømme Sted, og for det Andet netop kritiserer ham i Kraft af det, som var Thorvaldsens egen Overlegenhed. Først og fremmest Orden og statisk Fornuft, Helhed og Sammenhæng i Gruppens eller Figurens Masse og Linjer, saa kunne vi bagefter tale om det Øvrige. Det var Ligevægten, som bestandig var Thorvaldsens Maal. Dette har David rigtig følt; han vender tilbage dertil under flere Udtryk (équilibre, compensation, pondération). Men medens David kun har Øje for, at Ligevægts-Sansen undertiden kunde føre Thorvaldsen for vidt og svække Udtrykket, maa vi hævde, at netop i den samme Egenskab laa hans eminente Styrke. Saa længe som den kun tjener til at „stoppe Hullerne“ i et Relief, til at tilvejebringe en Balance mellem Linjer og Masser, som ikke i Virkeligheden, men kun for vort Øje hænge sammen med hverandre, saa længe gaar den kun ud paa noget Udvortes, og er, selv hvor den er tilstede i nok saa høj en Grad, kun en Evne af lavere Rang. Derfor fejrer Thorvaldsens Ligevægtsfølelse efter vor Mening ikke sine største Triumfer i Reliefkompositionen, saa meget mere, som den dér kunde tage Overhaand over den udtryksfulde Fortælling, som skal gives i et Relief. En langt højere Betydning har Gjengivelsen af Ligevægten’ i selve den enkelte Figur. Her er den bestemt af Naturen selv; her gjælder det ikke længere om at arrangere udenfra, men om at skabe noget Objektivt og strængt Sammenhængende ud fra Følelsen af det Centrale i Figuren. Jeg taler her baade om den enkelte Figur i Relieffet og om Statuen; dog maa det indrømmes, at Relieffiguren er mere udsat for et udvortes Arrangement. Ved den gjør der sig nemlig et dobbelt Hensyn gjældende: dels til hvad Figuren er i sig selv, dels til hvorledes den udfolder sig, afsætter sig paa Fladen. I Statuen slippes heller ikke helt Hensynet til, hvordan Figuren sés, men der har dog det ægtere og betydningsfuldere Hensyn Overhaand, nemlig til, hvordan den udfolder sig indenfra. Ligevægten er en Forholdsbestemmelse mellem Figurens enkelte Dele og er selv Noget, som angaar Helheden. Ethvert enkelt Parti har sin Del deri, men kun relativt. aldrig som Noget for sig. Ligevægten betinges først og fremmest af, hvorledes Figuren er