- Project Runeberg -  Sergel og Thorvaldsen. Studier i den nordiske Klassicismes Fremstilling af Mennesket /
188

(1886) Author: Julius Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

$ 188 Thorvaldsen. ; skabt, af en fuldkommen Proportionalitet i dens Anlæg, der ikke giver nogen enkelt Del Overvægt. Den er paa en Maade forud givet i Figuren ved dennes symmetriske Anlæg. Men Livets frie Rørelse og Bevægelse, som Plastiken udtrykker, ophæver uafladelig Symmetrien og den derigjennem givne Ligevægt; denne maa da, naar Figuren skal kunne holde sig i sin Stilling, gjenoprettes udenfor Symmetrien. Deraf et uendeligt mangfoldigt Spil i den dog saa simpelt sammensatte Figur. Naar vi se en frit stillet Figur, se vi vel ikke umiddelbart nogen Symmetri; men vi forstaa, at alle Figurens enkelte Dele i deres Stilling korrespondere paa det Nøjeste med hverandre ifølge Ligevægtens indre, nødvendige Sammenhæng. Udtrykket af Figurens Frihed, dens Selvbestemmelse til højre og til venstre smelter inderlig sammen med Udtrykket af en Naturnødvendighed, der langt fra at gjøre mindste Vold paa den — thi Mennesket hører Naturen til — tværtimod forherliger den ved at lade en vis Rythme og Takt, som et dæmpet musikalsk Akkompagnement, klinge gjennem dens hele Omrids (det græske Begreb af Eurythmi). Der er deri en Indvielse af Figuren, Noget der ligesom gjør den urørlig og hellig. Vi opfatte den kun saaledes i en Afstand, hvor vi kunne have fuldkomment Overblik over den: , hvor Figurer, saaledes som Berninis, indeholde en Indbydelse til at knibe i deres Kjød, eller endog blot til at betragte deres Enkeltheder for sig, er hele denne Art af Fortryllelse borte. Ligevægten er netop det Ethiske i Figurens Plastik. Det er den, som betegner, at Figuren er Herre over sig selv. Den Berusede og den Betagne er ude af Holdning og Ligevægt. Ved Figurens Fremstilling. som Statue kommer dertil endnu et andet Hensyn. Her fremstilles Figuren som hel Masse i et andet Stof (Ler, Sten, Gips, Metal, Træ o. s. v.) end Menneskeskikkelsens eget. Der ligger heri en Modsigelse, som Kunsten skal holde nede, holde i Taushed. Nogle Kunstnere trodse denne Modsigelse, tage den med Storm og Vold og tvinge den ved en dristig gjennemført Daad til Taushed — hvis de have Held med sig; thi hvis ikke, raaber og skriger Modsigelsen meget værre og forstyrrer al Illusion. Thorvaldsen, der ikke hørte til de hasarderende Naturer , underhandlede med Fjenden; han betalte sin Tribut til det Hensyn, som skyldes det fremmede Stof, for at det ej skulde gjøre sine Rettigheder gjældende imod Kunstens Interesser. Han arbejdede med størst Lyst og Virtuositet i Leret; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free