192 Thorvaldsen. glemmelse af Naturen, at den alligevel ikke har udstyret vor Ryg med disse fortræffelige Bevægelses-Redskaher. Særlig ville vi fremhæve et dejligt Exempel, som vi have fremdraget fra hans Skat af Tegninger: et ganske let henkastet — henaandet — Blyants-Udkast til et Grav-Relief: To Engle, som bære et Lig gjennem Luften (se Afbildningen). Det er sikkert blevet til kun i Løbet af faa Minuter; men det er i hele sin luftige Flygtighed et aldeles mærkeligt Vidnesbyrd om, hvorledes han kunde faa sin geniale Sans for det Statiske, for Balancen, op med sig i Luften. Vi ville her ej engang tale om den yndige digteriske Stemning, men kun henpege paa den forføreriske Logik og det indre Sammenhæng i Gruppen: Vingeslagene bære Englene, de bære atter Liget, det Hele bærer sig selv. Det er som en svævende Melodi. Mangen svævende Figur, som Malerkunsten eller Plastiken har udført, synes at maatte falde ynkelig ned, hvis ikke slige Ulykkestilfælde netop forhindredes ved, at Figuren sidder fast paa Maleriets eller Relieffets Flade; men her er Fladen helt Luft. Andre, som Rafaels eller Michelangelos, der svæve fortræffelig, holde sig for det Meste oppe ved en mægtig, hvirvlende Fart; Thorvaldsens flyve med ganske stille Vingeslag gjennem Luften!). Der var i Thorvaldsens Sans for Ligevægten, Rythmen, Sammenhængen i Figuren, i hans faste Overblik over den som Helhed !) Formodentlig er Ideen kommet til Thorvaldsen gjennem den bekjendte Legende om den hellige Katharinas Lig, som af Englene bares gjennem Luften og jordedes paa Sinai Bjærg. Luinis dejlige Freskobillede af dette Æmne (nu i Brera-Galleriet i Milano) har Thorvaldsen uden Tvivl sét paa sin Rejse gjennem Norditalien 1819; det har ogsaa inspireret en moderne Düssseldorfer, Mücke, til et bekjendt, ret vakkert Stemningsbillede. I Luinis Maleri er Helgenindens Lig det Skjønneste; Englefigurerne kunne, især i plastisk Klarhed i Bevægelsen, ikke maale sig med Thorvaldsens. Det maa forøvrigt indrømmes, at Tanken bliver uholdbar, naar den overføres fra den hellige Katharina paa andre Afdøde; thi hvad skal Liget oppe i Luften? Hvorhen bæres det? -Deri ligger vel ogsaa Grunden til, at Thorvaldsen, som var en saa sikker kunstnerisk Tænker, i Virkeligheden ikke har benyttet Motivet, uagtet dets bedaarende Poesi, til et Gravmæle. Den bekjendte franske Maler, W. A. Bouguereau, der spekulerer en gros i Alt hvad der er sublimt og ætherisk, har ogsaa havt fat i et lignende Motiv; men paa hans Maleri tage Englene, idet de nærme sig til Paradisets Port med Liget, paa det, som om det gjaldt om at hive en Dragt Brædder ind igjennem en Luge. Saaledes forraade de Ukaldede sig.