200 Thorvaldsen. ersken“ — rigtig noget for hans Natur. De antike Malerier bød ogsaa hans dybere Natur Næring ved alvorlige, endog tragiske Motiver, men optog det dog altsammen i en fremherskende. Stemning af idyllisk Fred og sjælfuld æsthetisk Ledighed. Han gjensaa ogsaa senere. Neapel; og det er maaske gaaet ham som saa mange: ałt de i Grunden glæde sig mere ved det, som de sjældnere se, end ved det, som de daglig have for Haanden. Til at studere Formens Gjennemførelse i det Enkelte gav de flygtig udførte og dekorative pompejanske Malerier ingen Opfordring. Dette Studium havde Thorvaldsen først Lejlighed til at gjøre i Rom efter de antike Marmore. Han kopierede et Par antike Portræthuster og den ene af Dioskurerne paa Mònte Cavallo, den sidste i reduceret Maalestok, men meget omhyggelig). Hvad Studiet af Antikerne i Rom ellers angaar, bør der næppe lægges for megen Vægt paa, at netop samtidig med Thorvaldsens Ankomst (1797) de ypperste Antiker, som overhovedet lode sig flytte, bleve indpakkeđe for at sendes til Paris i Henhold til Bestemmelserne i Tolentino-Freden; thi man maa antage, at Thorvaldsen havde tilstrækkelig Erstatning i den franske Kunstskoles Afstøbnings-Samling paa Monte Pincio, som allerede Goethe havde havt saa megen Glæde af 10 Aar i Forvejen. At udpege alle de enkelte antike Værker, af hvilke der kan skjønnes en eller anden Indflydelse paa Thorvaldsens Værker hans lange Liv igjennem, er en Opgave, som vi ikke tilskrive synderlig Betydning. I det foregaaende have vi lejlighedsvis omtalt nogle. Fuldt ud at løse denne Opgave vil aldrig blive muligt: det vilde være meget lettere at nævne bestemte Antiker, som i hvert Fald ikke have havt Indflydelse paa ham, uagtet han naturligvis vel har kjendt dem, f. Ex. Laokoon eller Gallerstatuerne. Uagtet Thorvaldsen i sine første Aar i Rom ikke producerede meget, var han dog dengang saa vel som senere anlagt til rent produktiv Kunstner; det var ham egenlig altid umuligt at tilegne sig noget, uden ganske at omskabe det i sin egen Idés Billede. Det har langt større Interesse at se, hvad hans Stil overhovedet blev, som Udtryk for ham selv og hans Tid, i Sammenligning med Antiken. Efter at den engang havde udfoldet sig, blev den i det hele sig selv meget lig. Man mærker ikke engang nogen kjendelig Forandring i 1) Smlgn. ovenfor S. 40, Note.