Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Antikens Indflydelse paa ham. 201
den som Følge af hans nøjere Kjendskab til Parthenons
Skulpturer, hvis Indflydelse kun bestemtere kan spores nu og da i Løbet
af hele hans senere Liv — og langt tydeligere i Behandlingen af
Heste end i Behandlingen af Mennesker.
Om den Betydning, som hans Restaurationsarbejder
paa de æginetiske Gavlgrupper, fra 1814 til 1817, skal have
havt paa hans egen Kunst, er der ført megen uklar og vildledende
Tale. Man kommer vistnok Sandheden nærmest ved at sige, at
det Studium, som Restaurationen medførte, af selve de kæmpende
Helte og Pallas Athenes Skikkelse indeni Gavlene, ikke har afsat
sig noget som helst væsenligt eller tydeligt Spor i hans
egen Plastik. At- hans Kunst omtrent fra 1814 af og i de
følgende 10 Aar stod i sin aller fejreste Renhed og Skjønhed, kan
ikke med Rette føres tilbage til dette Studium, eftersom den
vedblev at gaa i en ganske anden Retning end den, hvori den
æginetiske Skulptur har sin særegne Fortræffelighed. Heller ikke ligner
hans Gavlgruppe af Johannes’s Prædiken de æginetiske Grupper
som Komposition betragtet, end sige i de enkelte Figurers Stil.
Men Kjendskabet til et enkelt bestemt Fænomen blandt de
ægineliske Figurer førte ham ind paa noget Nyt, der fik saa meget
større Betydning, som det netop angik det mest Centrale i hans
Opfattelse af Figuren, nemlig Følelsen for dens Ligevægt.
Hans skjønne Statue af „Haabet“ fra 1817 er som bekjendt
en Omarbejdelse af de smaa kvindelige Akroterie-Figurer paa
Ægina-Templets Gavle. I Henseende til Behandlingen af Overfladen og
Formen i det Enkelte — saavel i det nøgne som i Klædebonnet —
rettede Thorvaldsen sig aldeles ikke efter de æginetiske Figurers
arkaiske Stil, men modellerede som han plejede; og man kan ikke
nægte, at Formen i hans Figur er lidt blød og sløv og bevæger sig
lidt i det Omtrentlige i Sammenligning med den ubeskrivelig fine
og nøje Bestemthed i det gammel-doriske Marmor. Til Gjengjæld
blev under hans Behandling Legemets Væxt og Forhold langt
skjønnere og mere virkelig kvindelige. Hvad der derimod vakte
hans fulde Opmærksomhed i det gamle Forbillede, og hvad han
virkelig optog fra det, var Figurens endnu uopløste Symmetri og
den derved umiddelbart for Øjet fremtrædende Ligevægt — altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0219.html