Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grænsen for hans Interesse for Formen. 209
i Henseende til Motiv og Følelse ere mindre betydelige Figurer,
staa unægtelig i Formens Gjennemførelse over enhver af
Thorvaldsens.
Det vilde være fuldkomment fejl at mene; at Thorvaldsen med
sin Mangel paa Interesse for den arbejdende, anspændte Form
traadte i Antikens Fodspor. Det er en lidet træffende
Sammenligning, som Nagler (og efter ham Plon) opstiller mellem „den
borghesiske Fægter“ og Thorvaldsens Merkur: det rigt og stærkt
akcentuerede Spil i alle Enkeltheder, Formernes kraftige Elasticitet
og den athletiske Udarbejdelse af dem, som udmærker „Fægteren“
— i Forbindelse med den djærve og fortræffelige Helhed —, finder
man jo slet ikke i Merkur, der har sine overordentlige Fortjenester
i en rent anden Retning. Som bekjendt har en fransk Lærd
udarbejdet en hel Fremstilling af den plastiske Anatomi over
„Fægteren“ som Exempel, hvortil den ogsaa fortrinlig egner sig; men
dertil vilde det næppe kunne falde Nogen ind at benytte Merkur.
„Fægteren hører ligesom „Laokoon“ til en Periode af Oldtiden, da
man virkelig dyrkede Anatomi som Videnskab, medens den ældre
og endnu ypperligere antike Kunst havde været helt henvist til at
gjøre sine Studier efter selve det levende Liv, først og fremmest
efter Øvelserne paa Gymnastikpladsen (Palæstraen). Det var netop
disse gymnastiske Øvelser, denne levende Plastik, som fra gammel
Tid af havde vakt hos Grækerne en saa intensiv
Opmærksomhedfor det organiske i Formen, og som havde frigjort deres plastiske
Kunst, uden at de derfor havde tabt det arkitektoniske og rythmiske
i Figurens Helhed af Syne. Men blandt de Vilkaar, hvorunder
Thorvaldsen udøvede sin Kunst, fandtes der jo Intet, som svarede
til det gymnastiske Liv hos Grækerne.
Hvilket beundringsværdig fint, interessant og grundig studeret
Formparti havde Thorvaldsen ikke mellem sine egne Hænder i
Herakles’s Arm, som spænder Buen, fra Ægina-Templets østlige Gavl.
Han har interesseret sig saa meget for denne Arm, at han har
bevaret en særlig Afstøbning af den — den findes endnu i Museets
Kjælder —; men den har ikke lokket ham til nogen Efterfølgelse.
Antiken giver det bedste Bevis for, at Analysen og Synthesen
af Figuren lade sig — eller have ladet sig — forene. Men
Thorvaldsen optog kun Synthesen.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0227.html