Grænsen for hans Interesse for Formen. 209 i Henseende til Motiv og Følelse ere mindre betydelige Figurer, staa unægtelig i Formens Gjennemførelse over enhver af Thorvaldsens. Det vilde være fuldkomment fejl at mene; at Thorvaldsen med sin Mangel paa Interesse for den arbejdende, anspændte Form traadte i Antikens Fodspor. Det er en lidet træffende Sammenligning, som Nagler (og efter ham Plon) opstiller mellem „den borghesiske Fægter“ og Thorvaldsens Merkur: det rigt og stærkt akcentuerede Spil i alle Enkeltheder, Formernes kraftige Elasticitet og den athletiske Udarbejdelse af dem, som udmærker „Fægteren“ — i Forbindelse med den djærve og fortræffelige Helhed —, finder man jo slet ikke i Merkur, der har sine overordentlige Fortjenester i en rent anden Retning. Som bekjendt har en fransk Lærd udarbejdet en hel Fremstilling af den plastiske Anatomi over „Fægteren“ som Exempel, hvortil den ogsaa fortrinlig egner sig; men dertil vilde det næppe kunne falde Nogen ind at benytte Merkur. „Fægteren hører ligesom „Laokoon“ til en Periode af Oldtiden, da man virkelig dyrkede Anatomi som Videnskab, medens den ældre og endnu ypperligere antike Kunst havde været helt henvist til at gjøre sine Studier efter selve det levende Liv, først og fremmest efter Øvelserne paa Gymnastikpladsen (Palæstraen). Det var netop disse gymnastiske Øvelser, denne levende Plastik, som fra gammel Tid af havde vakt hos Grækerne en saa intensiv Opmærksomhedfor det organiske i Formen, og som havde frigjort deres plastiske Kunst, uden at de derfor havde tabt det arkitektoniske og rythmiske i Figurens Helhed af Syne. Men blandt de Vilkaar, hvorunder Thorvaldsen udøvede sin Kunst, fandtes der jo Intet, som svarede til det gymnastiske Liv hos Grækerne. Hvilket beundringsværdig fint, interessant og grundig studeret Formparti havde Thorvaldsen ikke mellem sine egne Hænder i Herakles’s Arm, som spænder Buen, fra Ægina-Templets østlige Gavl. Han har interesseret sig saa meget for denne Arm, at han har bevaret en særlig Afstøbning af den — den findes endnu i Museets Kjælder —; men den har ikke lokket ham til nogen Efterfølgelse. Antiken giver det bedste Bevis for, at Analysen og Synthesen af Figuren lade sig — eller have ladet sig — forene. Men Thorvaldsen optog kun Synthesen. 14