Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Thorvaldsen.
valdsen utrættelig i at søge: der findes endnu f. Ex. 16 forskjellige
tegnede Udkast til den Figur af Hektor, som udskammer Paris —
og endda ere maaske mange gaaede tabt.
Derimod forefindes der aldeles ingen Studier af Formens
Enkeltheder. Vi have allerede nævnt Manglen paa anatomiske Studier,
Men der findes heller ingen Tegninger f. Ex. af et Knæ, en Fod,
en Haand — saaledes som man har saa mange, saa ypperlige og
mærkelige tilbage af Leonardo da Vinci, Michelangelo, Rafael o. m. a.
I denne Retning var Thorvaldsen ikke meget søgende.
Han kan ikke dømmes efter den franske Maalestok, som gjør
Behandlingen af det enkelte Parti, Ze morceau, til Prøvesten for et
Kunstværks Værd. Ingen Kunstner har mindre end han tilladt
Figurens Enkeltheder at tale med, ingen har holdt dem mere i Ave
under Indtrykket af Helheden. Man kan nok engang imellem undre
sig over, at han ikke, indenfor sit eget Omraade, det rolige
og ungdommelige Legeme, gjør et mere delikat, udsøgt Valg af
Former. Man vilde f, Ex. ikke let falde paa at gjøre hans Fyrstinde
Bariatinska, ikke engang han Venus eller Gratier, nogen Kompliment
for deres smukke Hænder. Dermed skal ikke være sagt, at disse
Hænder ere grimme; men om den Slags Ting udtaler hans Kunst
ikke synderlig originale og bestemte Meninger. Den egentlige
Legemsglæde er ikke det, som udgjør dens Fortryllelse.
Hvis man engang i en fjern Fremtid finder Thorvaldsens
Figurer i Stumper og Stykker — hvad Gud forbyde — vil man slet
ikke af Stykkerne kunne danne sig nogen Forestilling om hans
Skulpturs ypperste Værd. !
Denne antike Ligelighed, hvormed Thorvaldsen interesserer
sig for hele den menneskelige Skikkelse, er — især fra et modernt
Synspunkt — mest paafaldende i hans Behandling af Hovederne.
Hvilken Grimace af anspændt Opmærksomhed vilde Bernini
ikke have ladet Merkur gjøre, idet han spejder efter, om Argus nu
er helt sovet ind! Ja de allerfleste moderne Kunstnere vilde her
have ladet Gudens Miner spille stærkt, medens Thorvaldsen kun
lader ham.trække to lette Rynker mellem Øjenbrynene. Hin
overfladiske Gløden og Flimren i Rococotidens Hoveder med de
glinsende Øjne har aabenbart været ham meget imod: han har ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0234.html