Forholdet mellem Helheden og Enkelthederne i hans Skikkelser. 9215 lægge sig tættere og tættere om Livets Krav til Mandens Virksomhed. I Ungdomstiden forsøger han sig næsten paa ethvert Æmne, som staar paa Dagsordenen, som „ligger i Luften“, som man siger, foruden at han selv fremdrager nye. Han tager Fart i Retninger, som aldrig fik nogen Fremtid i hans Plastik, f. Ex. mod det Lidenskabelige. Man faar her Indtrykket af en stor Mængde tilsyneladende spildt Kraft. Efterhaanden finder han saa mere det bestemte Spor, der er draget for ham dels ved hans Genis forudgivne Fart, dels ved hans Samtids og Situations Indvirkning; og alt som han nærmer sig Oldinge-Aarene, falder næsten alt bort, der ikke ligefrem har Hensyn til hans plastike Opgaver. Denne Betragtning af Udkastets Betydning gjælder ej alene Thorvaldsen, men ogsaa i videre Omfang den tyske og nordiske Kunst fra hin Tid, ikke mindst Carstens, i Modsætning til den høje Přis, som Italienere og Franskmænd lige fra Renaissancens Kulminationstid have sat paa den tekniske Virtuositet i Udførelsen. Endnu Mænd af den nærmest foregaaende Generation som Sergel og Abildgaard, havde i langt højere Grad været Virtuoser i Materialets Behandling; og hvis Thorvaldsen netop havde villet, kunde han sikkert ogsaa have opnaaet meget Mere end han gjorde, i Retning af teknisk Raffinement. Men i selve det afgjørende Brud med de romanske Kunst-Traditioner laa en vis Ringeagt for den vælske Virtuositet. Man har vistnok, især i Danmark, fra hin Tid af altfor let ladet sig trøste med, at Noget subjektivt var godt og skjønt ment, hvor barnagtig kejtet det end kunde være i sin Fremtræden som kunstnerisk Resultat. Men hos en Begavelse som Thorvaldsens maa man anerkjende den stolte indre Sundhed i denne subjektive Beskedenhed og Tilbageholdenhed, der ingensinde lader sit Værk gjøre Reklame for sit kunstneriske Jeg og dets vidunderlige Evner. Det er karakteristisk for Thorvaldsens opbevarede Forstudier, saa vel de tegnede som de modellerede, at Alt gaar lige ud paa Helheden, den hele Komposition eller den hele Figur. Hvor det gjælder om at give den udtryksfulde Bevægelse i Skikkelsens Helhed i Forbindelse med den fuldendte Rythme i Bevægelsen, er Thor-