- Project Runeberg -  Sergel og Thorvaldsen. Studier i den nordiske Klassicismes Fremstilling af Mennesket /
218

(1886) Author: Julius Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218 Thorvaldsen. Diwett). Det saa ud som om Kunstneren, der kun kastede flygtige Blikke paa sin Model, allerede fastholdt hans Form i den uformelige Lerklump; gjennem det bløde og ubestemte følte han den faste, uforanderlige Kjærne. Hovedet stod der i rigtige Forhold, med stramme, spændte Muskler. Knokkelbygningen blev da mere og mere udstoppet med svampet Kjød, Hovedet antog mere og mere Lighed med Originalen. Kun Øjet havde endnu det frie og ædle Blik; men Modellerstokken afhjalp snart dette Misforhold: ved en Berøring af Øjelaagene, fik de det glippende Udtryk, medens Øjestenene traadte tilbage og antog et svømmende Blik. Det er en god og karakteristisk Beretning; men den burde vel egentlig fuldstændiggjøres dermed, at Thorvaldsen gjerne modellerede Hovedets to Halvdele saa temmelig færdige hver for sig, som man kan se det paa den ved hans Død efterladte halvt færdige Byste af Luther. Det vovede han i Tillid til sin Øvelse og sit overlegne Herredømme over Opgaven. Men ved denne dristige Fremgangsmaade er det undertiden netop gaaet ud over Formkærnens regelmæssige Volumen, saaledes at hele Hovedet lider af en vis Skævhed i Anlægget. Jeg har hørt en udmærket fransk Billedhugger — og Beundrer af Thorvaldsen — (H. Chapu) kritisere hans Byste af Eckersberg som mal construit: Kritiken var vistnok her ganske berettiget, uagtet dette Udtryk i det Hele turde være. mindre anvendeligt om Thorvaldsen end om nogen anden modern Billedhugger. Den individuelle Portræt-Karakter, som han vilde naa, den naaede han ogsaa virkelig, saaledes at den rige Samling af Portrætbyster — tilligemed et Antal Međailloner -— giver ham Plads som en af Verdens store Portrættister. Det er noget, som ikke er anerkjendt efter Fortjeneste, især ikke af Skribenter, der ikke kjende hans Kunst i dens hele Omfang, som man ser den i hans Museum, og som ikke rigtig kunne tro,.at en saa erklæret Idealist ogsaa kunde være en stor Portrættist. Vel er hans Karakteristik af det Individuelle meget mild og artig, aldrig mægtig eller overvældende som hos de store Kunstnere fra det 17de Aarhundrede. Men altid rammer han den individuelle Karakter og Udtryk lige i Prikken med et saare skarpt Syn, for ej at tale om den Fortryllelse, hans Portrætbyster faar af Modelleringens overlegne, aandfulde Lethed og Ynde. Desuden medførte hans Situation i Rom, at hans Portræt-Galleri kom til at omfatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free