Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Portrætter. Slutning. 2919
en ualmindelig Rigdom af forskjellige Nationaliteter: Romaner og
Germaner, Slaver og Angelsaxere. Han var Realist nok til at forstaa
sig meget godt paa disse Forskjelle. Se f. Ex. Bysten af Lord
Gower med dens fine, højfornemme engelske Profil, der er saa
træffende karakteriseret, at Bystens hvide Stof giver fuldt tilstrækkelig
Oplysning om Lordens lyse, gulrøde Haar og de glatragede Kinders
Rosenskær. Det er den sande „farvede Skulptur“, som uden at
gjøre Brug af Farven alligevel giver Forestilling om den.
Og saa er der Vorten paa Siden af Fyrst Schwarzenberg’s
Næse! Den maa her staa som Thorvaldsens Punktum paa
Realismens Vej, som han med sine Portrætbyster betraadte. Heldigvis
kan man let overse den, fordi Bysten som Helhed er saa udmærket,
og vilde være det ogsaa uden Vorten.
_ For sin egen Samtid udfyldte en Kunstner som Thorvaldsen
hele Kunstens højeste Opgave. Om man end vidste, at han
manglede noget, som andre Kunstnere til andre Tider have besiddet, saa
betragtedes dette som uvæsentligt, eller regnedes ham endog til
Ros. For sin egen Samtid var han ikke ensidig.
Men for Eftertiden er han det. Jeg har gjort mig megen
Umage — endog med Fare for at trætte mangen Læser — for at
give den rette Bestemmelse af hans Ensidighed, for skarpt og nøje
at drage hans Kunstnerkarakters Omrids, der til den ene Side
betegner, hvad hans Evner udfylde, til den anden, hvor de høre op.
Dette Omrids har nemlig verdenshistorisk Betydning: at forstaa
hans Kunst er i visse Retninger den sikreste Vej til at forstaa hele
hans Tid, hvad den tænkte paa, hvad den drømte om, angaaende
det højeste Menneskelige.
Hans Kunst var hverken „personlig“ eller „national“ i den
Betydning, hvori man senere har brugt disse Ord. Man tænkte i
hans Tid ikke paa Sligt. Derfor gjør han sin Kunst i meget
væsentlige Ting til Organ for andres Følelser; den handler om andres
Erotik, andres Religion, andres Helte og andres Idealer. Vi vide, at
Samtiden modtog det med Taknemlighed.
Men i Maaden, hvorpaa han udtrykte det altsammen, er der
baade noget meget personligt og noget meget nationalt — mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0237.html