Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOTLAND TIL f50r. MARIAS UNGDOM. 39
var ham Maal i sig selv eller Middel, derom kan man stride; selv
har han udtalt som sit Princip den jesuitiske Sætning at »forbry-
derske Handlinger maa være tilladt for den, som har gudelige og
sode Hensigter«, og betegnet Reformationens Opretholdelse og For-
bundet med England som sit Maal. Lord JAMEs indfandt sig Ii
April 1561 hos sin Søster og indtog hende strax for sig ved den
aabne Sympathi, han viste hende; han erklærede at han fra nu af
skulde være hendes fuldtro Ven og at Lorderne vilde følge hans
Exempel, hvis Kirkeforandringen blev bestaaende; til Gjengjæld
skulde Lorderne ikke lægge Hindringer i Veien for, at hun udøvede
sin Religion. Han foreholdt hende tillige, at den sikreste Vei til
at faa erkjendt hendes Arveret til England var at nærme sig
Dronning FÉLISABETH, 0 deri vilde han støtte hende. MArtIA, som
allerede havde faaet lignende Raad af sin statskloge Onket Kardi-
nalen, gik ganske ind paa Broderens Ideer og udtalte sig aabnere
for ham, end hun burde have gjort, thi han berettede strax hendes
Ytringer til den engelske Gesandt 1 Paris. Jounn LESLIE kunde paa
Katholikernes Vegne indbyde hende til Aberdeen, hvor Jarlen af
Hunruy skulde samle indtil 20000 Mand fra Høilandene og i Spid-
sen for disse føre hende til Edinburgh for at gjenoprette den
samle Religion; men MARIA bævede tilbage for at begynde sin
Regjering med at fornye den Religions- og Borgerkrig, som netop
var endt, og hun foretrak at forsøge Mægling mellem Partierne:
et farligt Valg og som krævede trofaste og hæderlige Statsmænd
ved hendes Side, — hvad hun aldrig fik. Det bør ikke nægtes,
at hendes Hensigter var de bedste og hendes Bestræbelser al Ære
Værd. Hun har aabent udtalt disse Hensigter I Samtaler med den
engelske Gesandt i Frankrige THROCKMORTON (Juni 1561): »den
Religion, jeg bekjender, regner jeg for den bedste, og jeg hverken
kjender eller ønsker at kjende nogen anden. Skjønt jeg er ung
og ikke lærd, har jeg dog hørt Religionssager meget drøftede
hos min Onkel Kardinalen mod lærde Modstandere, men jeg fandt
aldrig stor Grund til at forandre Religion. Jeg er ikke af dem,
som forandrer Religion hvert Aar, men jeg ønsker ikke at tvinge
nogen af mine Undersaatter, skjøndt jeg kunde ønske, at de alle
stod, hvor jeg staar; men jeg haaber, at de heller ikke skal kunne
tvinge migc. Disse Idéer var ikke hendes egne — de var snarest
fødte ud af Øicblikkets Situation i Frankrige, hvor den religiøse
Tolerance havde en værdig Repræsentant i Kantsleren L’HOSPITAL
— men de stemte ganske med Marias milde og tolerante Karakter.
p)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
