Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 MARIA STUART.
Og hun har Æren af at have gjort det første Forsøg paa at lade
de to religiøse Partier leve fredeligt ved Siden af hinanden; men
dette Forsøg strandede ligesom det samtidige i Frankrige paa den
religiøse Intolerance. Det skulde kræve Aarhundreders Kampe at
skabe Grundlaget for det moderne religiøse Statsprincip i Europa.
Marta haabede at kunne holde fast ved Forbundet med Frank-
rige, men hun ønskede ogsaa et fredeligt Forhold til England og
dettes Dronning. Men ErLISsaBETH havde taget hende meget ilde
op, at hun ikke stadfæstede Edinburgh-Traktaten, og da Maria
lod bede om frit Leide gjennem England, nægtede ELISABETH
dette, og hendes Gesandt overbragte personlig Marta det kræn-
kende Bud. Marta beklagede i sit Svar at have bedt om, hvad
hun ikke behøvede at bede om, og mindede om at Englænderne
i sin Tid havde søgt at hindre at hun kom til Frankrige, men
at det dog var skeet: »jeg skal vel finde ligesaa sikre Midler til
Hjemreise«. Og det lykkedes hende trods ELIsapETuS Flaade i
Nordsøen. Hun tog i Frankrige Afsked med den kongelige Familie,
hvis yngre Medlemmer alle holdt af hende, især hendes unge
Svogre, medens Enkedronningen altid var kjøligere mod hende:
ligesaa fra sine Frænder af Guise-Slægten, som hun aldrig skulde
sc igjen, men som hun stadig siden stod i Brevvexling med; dog
fulgte 3 af hendes Onkler og Grev HENrr af Damvitce (den
senere Hertug af MONTMORENCY) og andre franske Adelsmænd med
paa Reisen, blandt dem BrantöME, som har skildret Reisen, og
den senere saa ulykkelige CHASTELARD, som var dødelig forelsket
i Dronningen. Hun var endvidere ledsaget af sine »fire Marierc,
4 skotske adelige Jomfruer, der som Børn havde fulgt med til
Frankrig, var opdragne sammen med hende og nu fulgte med hjem”.
BrANTOME har fortalt hvorledes Marta, da Skibene forlod Calais,
blev staaende paa Dækket og med taarefyldte Øine saa mod
Frankrige; hun lod sig for Natten rede et Leic paa Dækket, og
da hun i Daglysningen saa Landet svinde i det fjerne, raabte hun
I » The Queens Mariesc hed MARY LIVINGSTONE, M. FLEMING, M. BETON
og M. SETON. De blev i Skotland hendes Hofdamer og stadige Omgivelser;
de tre blev gifte i Skotland, og Dronningen holdt selv deres Bryllup og gav
dem rige Gaver; de holdt trofast ved Venskabet med Dronningen, og MARY
FLEMING forstod endog at vinde sin «Egtemand, den troløse LETHINGTON,
tilbage for hendes Sag. MARY SETON fulgte MARIA i Fængsel og til Eng-
land og blev hos hende, indtil Sygdom tvang hende (1584) til at Søge et
sundere Tilflugtssted i et Kloster i Frankrige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
