Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
nævner blandt andet, at guvernør Arnold i sit testamente kaldte
bygningen sin vindmølle. Men han tilføier ogsaa, at guvernøren
muligens kaldte den sin vindmølle, fordi han havde omdannet en af
andre opført bygning til en vindmølle. Det maa jo indrømmes, at
dette vilde være fuldkommen rigtig sprogbrug. Det forholder sig
altsaa ikke saa, at Palfrey har fremsat nogen afgjørende paastand
angaaende taarnet ved Newport. Storms tredie feilagtige
paastand angaar eyktarstad og dagmaalastad. Han siger: "Naar
eyktarstad var kl. 4V2 og i overensstemmelse dermed
dagmaalastad kl. 71/2, fik man den korteste dag i Vinland til 9 timer." Dette
vilde være rigtig, hvis solen stod op og gik ned ved de nævnte
tidspunkter. Men der staar ikke saa i sagaen. Der staar, at
solen havde eyktarstad og dagmaalastad paa den korteste dag.
Ifølge dette kunde jo solen have været oppe en god stund efter
eyktarstad, og den kunde have staaet op en god stund før
dagmaalastad. Hermed bortfalder altsaa den indvending, at ifølge
astronomen H. Geelmuydens beregning er "ekliptikskraaheden" forandret
siden det 11te aarhundrede, og som følge deraf giver 9 timers
korteste dag ikke en bredde af 410 24’ 10", altsaa det sydlige
Massachusetts, men 420 21’, (ved Boston). Det fremgaar som sagt slet
ikke af sagaen, at dagens længde var bare 9 timer, eller med andre
ord, at solen ikke stod op før dagmaalastad eller gik ned efter
eyktarstad.
Det næste afsnit handler om Adam af Bremens beretning om
Vinland. Om denne beretning fra ca. 1070 siger Storm, hvis
"Studier" er fra 1887, at den er den ældste historiske kilde
angaaende vinlandsreiserne. Og den var jo den ældste, man dengang
kjendte. Først i 1904 udtydede Sophus Bugge indskriften paa den
omtrent 100 aar tidligere fundne runesten paa Ringerike. Ifølge
S. Bugge er clenne indskrift fra 1050 og lyder ifølge O. A.
Øverlands gjengivelse af Bugges udtydning som følger: "Udmattede
og vaade og trængende til at tørres og til mad kom de, mænd og
kvinder, fra Vinland paa ubygden. Ulykken kan bøie skjæbnen,
saa at mennesket dør i sin tidlige ungdom." I tre af de tog,
hvorom sagaerne beretter, var der kvinder med, nemlig i Thorstein
Erikssons, Thorfinn Karlsefnes og Freydis Eriksdatters. Kun de
to sidste naaede Vinland, og i en af disse har da vel indskriftens
forfatter været med, altsaa ved aar 1010 eller 1012. Indskriften
skulde altsaa være forfattet en 40 aars tid efter den reise, hvorom
den beretter. Der kan forresten være foretaget reiser senere,
hvorom vi ikke har nogen beretning. I sine øvrige bemerkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
