Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUSTAV STORMS STUDIER OVER
VINLANDSREISERNE.
I. STORMS PROKURATORMÆSSIGE BEHANDLING AF
SAGAERNE.
FORFATTEREN begynder sill afhandling med en udredning
angaaende følgende ord i Flatøbokens Grønlændingathottr:
"Meiri var thar jafndægri enn a Grænlandi eda Islandi, sol
hafdi thar eyktarstad ok dagmaalastad a skamdegi;" d. v. s.:
"dagene (i Vinland) var af mere lige længde end paa Grønland og
Island; solen havde eyktarstad og dagmaalastad den korteste dag."
Det resultat han kommer til er, at det sted, hvor denne observation
gjordes, kunde ikke ligge længer mod nord end 49 grader og 55
minutter, og at den altsaa maa være gjort her eller længere syd.
Nøiere kan altsaa ikke Vinlands geografiske beliggenhed sees af
dette sted.
Mod rigtigheden af dette resultat er der, saavidt jeg kan se,
intet at indvende. Men til en rigtig bedømmelse a f Storms skrift
og hans kvalifikationer som videnskabsmand er det ikke af veien
at bemerke, at han allerede i dette første afsnit af sit skrift gjør
ikke mindre end tre skjødesløse og feilagtige paastande. Han
omtaler i forbigaaende Dighton Rock og stenbygningen ved Newport
og siger: "Den paastaaede indskrift i latinske skrifttegn ved
Taunton River har vist sig at være en af de blandt indianerne saa
hyppige billed-indskrifter, og stenbygningen i Newport er bleven til
en i det 17de aarhundrede af guvernør Arnold bygget vindmølle."
Nu træffer det sig saa, at de indianerhøvdinger, der har fortolket
figurerne paa Dighton Rock, har afvist netop "den paastaaede
indskrift i latinske skrifttegn" som et verk af indianerne; og mens
de har givet lange fortolkninger af de øvrige figurer, har de ikke
kunnet faa noget ud af de formodede latinske tegn. Dette er hvad
Schoolcraft siger i sit verk. Hvad angaar taarnet ved
Newport, da anfører historikeren Palfrey forskjellige ting, der synes
at tyde paa, at taarnet blev bygget af guvernør Arnold, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
