Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II
hævdes; og ligeledes maa det hævdes, at Flatøbokens beretning er
digt. Saa griber man da til den fortvilede udvei at plukke denne
bemerkning om dagenes længde ud af sin sammenhæng og henføre
den til Karlsefnes reise! Sligt maa man vel kalde videnskab "with
a vengeance"!
Efter at have omtalt, hvad man i løbet af vinteren iagttog
angaaende landets beskaffenhed og dagenes længde, gaar
sagaskriveren tilbage og fortæller, hvad man foretog sig, efter at man havde
faaet huset færdigt. Den ene del af følget skulde nemlig blive ved
huset og den anden del undersøge landet.
Det er vel aabenbart af beretningen, at dette maatte være
omtrent paa den tid druerne modnedes. Og dog fabler Gustav Storm
om, at druerne "opdagedes" om vinteren eller endog om vaaren,
og at de samledes om vinteren og vaaren!
Det var en dag, han var med dem, der undersøgte landet, at
Tyrker fandt druer. Herom beretter sagaen: "En aften traf det
sig, at en af følget savnedes, og det var Tyrker, den sørlandske
mand. Leif tog sig dette meget nær; thi Tyrker havde længe været
med Leif og hans fader og været meget god mod Leif i hans
barndom. Leif gjorde hans følgesvende alvorlige bebreidelser og
tog 12 mand med sig for at søge efter ham. De havde ikke gaaet
langt fra huset, før de mødte Tyrker, og han blev vel modtaget.
Leif saa straks, at hans fosterfader var i godt lune. Tyrker havde
en høi pande, flygtige øine, var fregnet i ansigtet, liden af vekst
og uanselig, men især behændig i alskens idrætter. Leif spurgte:
"Hvorfor er du saa sent ude, fosterfader min, og hvorfor skiltes
du fra dit følge?" Tyrker talte først længe paa tysk, dreiede
øinene paa mange maader og rynkede panden. De kunde ikke
forstaa, hvad han sagde. Efter en stund sagde han paa norsk maal:
"Jeg var ikke gaaet meget længere end de, og dog har jeg noget
ganske nyt at fortælle; thi jeg fandt vinranker og vindruer." "Er
det sandt, fosterfader min?" sagde Leif. "Ja, visselig er det sandt",
sagde han; "thi jeg er fød der, hvor der hverken skorter paa
vinranker eller vindruer." Dette er en saa naturtro beskrivelse, at
man maa forundres over, at det har kunnet falde nogen ind at
be-negte beretningens sandhed. Idet Tyrker finder druer, bliver han
naturligvis levende mindet om sin barndoms hjem, og som saa
mangen gang har hændt i lignende tilfælde begynder han
uvilkaarlig at tale sit hjemlands sprog. Endvidere viser han sig i sine
gebærder som en ægte gammel tysker i glad eller overrasket
stemning. Men dette er ikke det eneste tilfælde, hvor en ting, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>