- Project Runeberg -  Gustaf Storms Studier over Vinlandsreiserne /
22

(1912) Author: Peter Iverslie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bevis paa en beretnings troværdighed, er bleven anført som bevis
paa det modsatte.

Leif bestemmer nu, at man en dag skal samle vindruer og den
anden hugge vinranker og fælde træer, saa man kunde faa ladning
til skibet. Det blev gjort saa, "og det siges, at deres "efterbaad"
var fuld af vindruer. Man huggede ladning for skibet, og det laa
seilfærdigt, da vaaren kom."*) Saa heder det, at Leif gav landet
navn efter dets frembringelse og kaldte det Vinland. Eftersom han
kaldte landet Vinland og ikke Vindrueland, kunde vi alene deraf
slutte, at man lavede vin af druerne, og dette kunde saa meget
lettere ske, da de jo havde en tysker med, der naturligvis vidste,
hvorledes vinen skulde laves.

Det berettes derpaa, at da vaaren kom gik de tilsøs. "De havde
god bør, indtil de saa Grønland og fjeldene under de snedækte toppe.
Da tiltalte en mand Leif saaledes: "Hvi styrer du skibet saa meget
under vinden?" Leif svarede: "Vel agter jeg paa mit ror; men og
paa andre ting, eller ser I ikke nu noget nyt?" De svarede, at de
intet saa, som var værd at fortælle. "Jeg ved ikke," siger Leif, "om
det er et skib eller skjær, jeg ser." Nu saa alle did hen og sagde,
at det var et skjær. Saa meget skarpere saa han end de, at han
kunde se folk paa skjæret. "Nu vil jeg vende skibet mod vinden",
siger Leif, "saa at vi kunne naa dem, om det er folk, der trænger
til vort møde og behøver vor hjælp; men er de ikke fredens mænd,
da staar det i vor magt at gjøre, hvad vi vil, men ei i deres." Nu
søgte de under skjæret, lod seilet falde, kastede anker og skjød ud i
vandet en anden liden baad, som de havde havt med sig. Da spurgte
Tyrker, hvo mandskabets formand var. Han kaldte sig Thorer
og sagde, at han var norsk af æt; "men hvad er dit navn ?" sagde
han. Leif svarede og nævnede sit navn. "Er du en søn af Erik
Røde fra Brattalid?" spørger han. Leif svarede, at det var
saaledes. "Nu vil jeg", siger Leif, "indbyde eder alle ombord paa
mit skib med alt det gods, som skibet kan tage imod." De tog mod
tilbudet og seilede siden til Eriksfjord indtil de kom til Brattalid,
hvor de lossede ladningen. Siden tilbød Leif Thorer, tilligemed
hans kone, Gudrid, og tre andre mænd husvære hos sig, men
skaffede det øvrige skibsmandskab, baade Thorers og sine egne
folk, anden værestad. Leif tog 15 mand paa skjæret og blev siden
kaldet Leif den Lykkelige. Leif voksede siden i formue og an-

*Her vil man se, hvorledes Storm forvrænger sagaens ord, naar
han siger: "Man samler druerne om vaaren og fylder dermed
skibs-baaden."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:36:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sgvinland/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free