- Project Runeberg -  Gustaf Storms Studier over Vinlandsreiserne /
24

(1912) Author: Peter Iverslie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

have faret over en betydelig strækning. Udtrykket en ø mod
vesten, eller paa en af de vestlige øer, synes at tyde paa, at de
havde seilet i vestlig retning og stemmer ikke overens med, at de
skulde fare "langs vestkysten", altsaa i sydlig retning, og følgelig
nordover igjen, da de vendte tilbage. Et klarere begreb om
beliggenheden faar man heller ikke af det følgende, hvor det berettes,
at Thorvald den næste vaar reiste med skibet langs østsiden og
nordsiden af landet, altsaa først nordover langs østkysten og saa
vestover langs nordkysten. Det nytter ikke, som nogle har gjort, at
endevende og derved forfalske teksten og sige, at han seilede
langs nordkysten og østkysten, altsaa først øst og derpaa syd.
Sagaens ord er nemlig: "For Thorvaldr fyrir austan med kaupskipet
ok hit nyrdra fyrir landit." Naar det her først berettes, at han foer
"fyrir austan" og derpaa, at han foer "hit nyrdra fyrir landit", saa
kan det ikke betyde, at han først seilede nordenfor og saa østenfor.
Den eneste slutning man kan komme til er, at sagaskriveren, som
rimeligt er, ikke har havt noget begreb om stedernes beliggenhed.
Det er sandsynligt, at det stemmer med virkeligheden, naar
Thorvald ifølge ældre oversættelser sendte mænd "vesterud" langs
landet, og at han den følgende vaar seilede med skibet "østover og
nordover omkring landet." Det vilde stemme med sydkysten af
New England og halvøen Cape Cod.

Sagaen beretter derpaa, at de reisende ud for et næs blev mødt
af en haard vind og blev drevet iland, hvorved kjølen brødes af
deres skib. Efter at de havde sat skibet istand, reiste de kjølen
op paa næsset og kaldte det Kjalarnæs. Naar det heder, at de
herfra seilede "østover ud for landet", saa er der ikke mere vegt
at lægge derpaa end paa de øvrige forvirrede steds- og
retningsbestemmelser. Kort tid efter traf de paa ni skrællinger, der laa, tre
og tre, under hver af tre baade. De fangede og dræbte otte, den
niende undkom i sin baad. Dette er i fuld overensstemmelse med
den maade, hvorpaa nordmændene paa v Grønland behandlede
eskimoerne. De dræbte disse, hvor de traf dem, indtil eskimoerne
tilsidst gjorde gjengjæld og dræbte nordmændene. Det var forresten
ikke blot de nyomvendte nordmænd, som behandlede Amerikas vilde
slig. Paa ganske faa undtagelser nær behandlede kolonister og
opdagere indianerne ligedan efter Amerikas opdagelse ved
Columbus. Skrællingerne var naturligvis ikke sene til at samle sig til
hevn over sine dræbte kamerater. Naar sagaskriveren indleder
den paafølgende kamp med et tilsyneladende overnaturligt varsel,
saa er det i fuld overensstemmelse med tidens sedvane. Der beret-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:36:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sgvinland/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free