Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
og at de kom gjennem skoven, da de kom med sine varer. Idet de
nærmede sig bygningerne, blev studen var dem og begyndte at
brøle. Dette høres sandsynligere ud, end saaledes som det
fortælles i den anden beretning. Ifølge begge beretninger blev
skrællingerne forskrækket, og det er aldeles troligt. Men det er
slet ikke troligt, at de ansaa studens brøl som en "causa belli".
Derimod er det rimeligt, at de blev forbitret, fordi en af dem, som
berettet i Flatøboken, blev dræbt af en af Karlsefnes mænd.
Da tre uger var gaaet, kom ifølge Hauksbokens beretning en
stor mængde skrællingbaade søndenfra, "ligesom en strøm kom, og
alle stænger blev svunget mod solen, og de hylede alle høit."
Karlsefne og hans folk tog da et rødt skjold og holdt imod.
Skrællingerne løb op af skibene, og de gik imod hinanden og
sloges. Der blev en haard skudregn, for skrællingerne havde
valslynger. Karlsefnes folk saa, at skrællingerne hævede op paa en
stang et stort kugleformet legeme, næsten saa stort som en
faare-vom, og dette legeme svang de fra stangen paa land over
Karlsefne og hans folk, og den gjorde en frygtelig larm, hvor den faldt
ned. Ved dette blev Karlsefne og hans folk slagne med frygt,
saa de fremfor alt ønskede at flygte, og de trak sig tilbage langs
med elven, da det forekom dem, at skrællingerne trængte frem mod
dem fra alle sider. Og de standsede ikke, før de kom til nogle
fjeldknauser, hvor de gjorde haard modstand. Med undtagelse
af det ovenfor berettede om den apokryfiske Hekja nævnes nu for
første gang noget om, at der var kvinder med. Ikke engang i
beretningen om tilberedelsen af hvalen siges noget om kvinder,
men ordet "kokkene" synes at antyde, at arbeidet udførtes af
mænd. Nu siges det her, at mens Karlsefnes folk trak sig
tilbage, kom "Freydis" ud, og da hun saa, at Karlsefnes folk "holdt
undaf", raabte hun: "Hvorfor løber I, saa gode mænd, som I er,
for slige stakkarer, som disse er, og som jeg synes I maatte
kunne slagte som kvæg? Havde jeg bare vaaben, tror jeg, at jeg
skulde slaas bedre end nogen af eder." Det heder, at ingen gav
agt paa hendes ord. "Freydis vilde følge dem, men var sen af
sig, da hun var "eigi heil". Hun gik dog efter dem ind i skoven.
Men skrællingerne fulgte efter hende. Hun fandt en død mand
foran sig. Det var Thorbrand, Snorres søn. Der stod en flad
sten (altsaa en stenøks) i hans hoved, sverdet laa blottet ved
siden af ham. Hun tog det op og gjorde sig færdig til at værge
sig. Skrællingerne kom da til hende. Hun drog da brystet ud
af klæderne og slog paa det med det nøgne sverd; ved dette blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
