Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
skrællingerne bange, løb til deres skibe og roede bort. Karlsefne
og hans folk kom da til, og de roste hendes mod."
Det lader ikke til, at nogen af de lærde kritikere har noget
spørgsmaalstegn ved denne "Freydis", om hvem det siges, at hun
var "eigi heil", skjønt der ikke nogensteds ymtes et ord om, at
hun nogensinde fødte et barn; og dog maatte dette, hvis sagaens
beskrivelse er rigtig, være født før tilbagereisen til Grønland.
Det er sandsynligt, at vi her har en af denne sagas mange
navneforvekslinger, og at der med "Freydis" menes Gudrid,
Karls-efnes hustru. Dennes barn maatte vistnok allerede være født paa
denne tid. Men den omstændighed, at hun havde et barn, kan
have givet anledning til tanken om "eigi heil". "Freydis" eller
Gudrid kom ud, idet Karlsefnes folk flygtede paa grund af
skrællingernes kugle og dens larm. Som i det foregaaende omtalt var
det sandsynligvis denne larm, der vakte Gudrid af hendes
formodede syn, eller rettere, drøm, og bragte hende til at gaa ud.
Ifølge sagaen faldt to mand af Karlsefnes folk, men en
"mængde" af skrællingerne. "Karlsefnes flok laa under for det store
mandetal; de drog nu hjem til sine boder, forbandt deres saar
og overveiede, hvilken mængde af mænd det kunde have været,
som satte ind paa dem fra land af. Det syntes dem nu, som
om der ikke havde været andre end den flok, der kom fra skibene,
og at den anden folkemængde havde været synkverving. —
Skrællingerne fandt ogsaa en død mand, og der laa en øks ved hans side.
En af dem tog øksen og hug i træ med den, og siden den
ene efter den anden, og øksen syntes dem en værdifuld ting,
og at den bed godt. Da tog en og hug den i sten, saa øksen
brødes, og de syntes da, den ikke var til nogen nytte, siden
den ikke kunde staa sig mod sten, og de kastede den bort."
Sagaen beretter derpaa: "Karlsefne og hans folk syntes at se,
at skjønt landet havde en god beskaffenhed, vilde man bestandig
være ængstet ved ufred af dem, som først havde bebygget landet.
De beredte sig derfor til at reise, og de agtede sig tilbage til sit
eget land. De seilede nordover ud fra landet og fandt fem
skrællinger i skindkraver sovende i nærheden af havet. De havde med
sig trækar, hvori var dyremarv blandet med blod. Karlefnes folk
antog, at de maatte være forvist fra sit eget land. De dræbte dem.
Siden kom de til et næs, hvorpaa der var en mængde dyr. — De
kom nu tilbage til Straumfjord, hvor de fandt overflod af alt, som
de trængte." Her indskyder nu sagaen den bemerkning, at "der
er somme mænd, som siger, at Bjarne og (ifølge Hauksbok)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
