Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
heller ikke seet mer end en enkelt ranke. Her bør tilføies, at
Annapolis ligger ved nordvestkysten og Pictou ved nordkysten a f
Nova Scotia omtrent paa samme bredde som Storms Straumfjord.
Halifax, derimod, i hvis nærhed Storm henlægger vinrankens
nordgrænse, ligger paa syd eller sydøstkysten af Nova Scotia, omtrent
100 mil syd fra Pictou og 100 mil øst fra Annapolis. Ved Halifax,
i Storms egentlige Vinland, har han ikke engang været istand til
at paavise en enkelt vinranke.
Hvad angaar den "selvsaaede hvede", da er det kun i et enkelt
af de islandske kildeskrifter, at det udtrykkelig staar, at de
reisende fandt vinranker og selvsaaet hvede paa samme sted, nemlig
i Erik Rødes saga, eller med andre ord, den beretning, der med
ubetydelige afvigelser er gjengivet i Hauksbok og no. 557. Her
siges det, at de "fandt selvsaaede hvedeagre paa landet, hvor der
var lavt, og hvorsomhelst der var bakker, var der vinranker".
Uden tvil fandt de baade vinranker og selvsaaede hvedeagre. Men
som ovenfor bemerket synes dette, at de fandt vinrankerne paa
bakker, og hvedeagrene paa lavt land, at være et laan fra gamle
fremmede sagn, og det kan ligeledes være et laan eller en
misforstaaelse, at de fandt begge dele i den samme egn. Det kan gjerne
være, at det var i Markland, de fandt "selvsaaet hvede" ("wild
eares of wheat" eller lignende), ligesom Karlsefne fandt "masur"
der. Alligevel kan det jo godt være, at de fandt alle disse produkter
i Vinland. Hvis den selvsaaede hvede var vild ris, eller Sir
William Alexanders vilde "eares of wheate, barly and rie", saa siger
det sig selv, at der ikke fandtes dyrket korn i nærheden af Hop
(enten saa dette laa i Massachusetts eller Nova Scotia). Derimod
er der naturligvis intet i veien for, at der var dyrket korn flere
dagsreiser derfra og saaledes ogsaa der, hvor Thorvald Erikssons
mænd fandt et "kornskur af træ".
Det er sandt, at mais ikke er en vildtvoksende kornart. Men
indianerne var ikke fastboende agerdyrkere. Naar plantningen var
udført, drog de som oftest til andre steder. I New England
trængte den magre jordbund gjødsel, og dertil brugte indianerne
fisk, som de grov ned sammen med det plantede korn. De forblev
i nærheden, til fiskene raadnede, for at hindre at ulve grov fiskene
op og fortærede dem. De drog derpaa bort og pleiede ikke at
komme tilbage før efter at kornet var modnet. Naar nu nordboerne
saa disse "kornagre" uden at se mennesker, saa kunde de jo let
antage dem for "selvsaaede". Naar prof. Schubeler, som Storm
henviser til, mener, at nordboerne "neppe vilde have forvekslet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>