Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
i deres hjemlande. Naar nu altsaa den vilde ris ikke findes i Nova
Scotia; naar den kun vokser hist og her i New England og er en
plante, der ikke vokser paa landet, men i vandet; og naar
strandhveden (Elymus arenarius) var en plante, som de reisende var vant
til i deres hjemland, saa ser jeg ikke rettere, end at vi maa ty
tilbage til mais som den selvsaaede hvede, sagaerne taler om.
Med hensyn til de øvrige naturprodukter, som nævnes, passer
sagaernes ord lige godt paa New England og Nova Scotia, ja selv
paa det indre af New Foundland og tildels paa det indre af Labrador.
— Naar Storm taler om et "mildere" klima i Hop end ved
Straumfjord, saa er han i modsigelse baade med sig selv og
kjendsgjernin-gerne. Ifølge hans teori ligger Straumfjord nær den nordøstlige
ende af Nova Scotia og Hop nær ved Halifax. Det sidste ligger
ikke mer end en breddegrad eller 70 engelske mil længer syd end
det første. Dette kan begribeligvis ikke bevirke nogen stor forskjel
i klimatet. Forklaringen ligger da i, at vinteren ved Straumfjord
var en streng vinter, men den følgende vinter var mild. Men dette
fører os til New England. Som en paa alle sider af hav og
bugter næsten helt omringet halvø har nemlig Nova Scotia et
øklima og har aldrig strenge vintre. Derimod kan der i New
England snart være meget strenge, snart meget milde vintre.
Undertiden kan det være afvekslende mildt og koldt den samme vinter.
VI. DE OPDAGEDE LANDES BEBOERE.
I det 9de afsnit af sine "Studier" behandler Storm
spørgsmaalet om de opdagede landes beboere. Dette afsnit maa vel siges
at være en af de dele af hans afhandling, hvor han i det hele kommer
til de bedst begrundede slutninger. Saaledes er det ganske rigtigt,
at beskrivelsen af "skrællingerne" som mørkladne og frastødende
eller ikke til at lide (illiligr) passer paa de barske og mørkhudede
indianere, men ikke paa de venlige og smilende eskimoer. Men
ogsaa i dette afsnit er der adskillige feilagtige opfatninger og
slutninger. I en anmerkning paa side 349 (af Aarbogen) fortæller
forfatteren, at "skrællingerne overalt i de gamle beretninger
omgives af et halvt eller helt eventyrligt skjær; de er saaledes allerede
her paa vei til at blive til trolde, som de virkelig er i senere
sagaer. Det er vist de lærde sagn fra menneskehedens udkanter,
som her har været paa spil." At skrællingerne i de to hovedberet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
