Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Over den russiske Grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fængslede af den majestætiske Flods maleriske Skønhed og det stadig
vekslende Skuespil forlod vi først Dækket længe efter at Mørket var brudt
frem. Den friske Luft var fyldt med Vellugt fra blomsterrige Enge og fugtige
Skovdale; Floden bredte sig som glinsende Staal mellem Bredderne, hvis
uigennemtrængelige Mørke ved enkelte Lysstraaler kun traadte endnu mere
frem, og fra det fjerne lød den enhver russisk Skipper dyrebare Sang om
Moder Volga (»V’nis po matuschke po Volge«).
Ved Midterbordet i Damperens lille, men magelige Kahyt nød vi nogle
Glas duftende Te, udpakkede de Tæpper og Puder, med hvilke vi havde
forsynet os i Forudfølelsen af manglende Senge, og strakte os, som russiske
rejsende plejer, ud paa de lange, læderbeklædte Bænke, som paa en russisk
Damper bedækker den største Del af Gulvet.
Henimod Klokken 5 om Morgenen blev jeg vækket af Dampfløjtens
skærende Tone, Maskinen blev standset, Landgangsbroerne kastede med stor
Larm, og over mit Hoved lød en uophørlig Trampen af Fødder. Jeg gættede,
at vi var komne til Kasan og begav mig op paa Dækket. Det var allerede
en Time siden, at Solen var staaet op, og Floden gled som flydende Sølv
mellem vort Skib og de saftiggrønne, græsbevoksede Skraaninger paa den høje
vestlige Bred. Paa den østlige Side fandtes der flere Landgangssteder, fra
hvilke vi hilstes af de for Vinden vajende Flag paa flere Passagerdampere.
Lige oven over disse paa den ufrugtbare, sandede Bred laa en Række af Træ
byggede Boder og Logihuse med brogetmalede Vægge og Tage. Umiddelbart
i Forgrunden fandtes der ingen andre Bygninger, men i det fjerne paa en lav
Høj fik jeg Øje paa Mure, Taarne, Minareter og blinkende Kupler, som mindede
mig om et Billede af »Forfængelighedens Stad« i Bunyans »Pilgrimsrejse«, som
jeg havde set som Barn — det var den berømte tatariske By Kasan, som laa
for os. En Gang for Aarhundreder siden blev den Høj, hvorpaa nu Kasans
Kreml staar, beskyllet af Volga, nu ligger den ved Forandring i Flodlejet
3—4 engl. Mile inde i Landet. Det flygtige Blik, som man kan tilkaste
Byen fra Bredden, vækker Indbildningskraften og Nysgerrigheden uden at
tilfredsstille den. Medens vor Damper laa stille, betragtede jeg de i alle
optænkelige Farvesammenstillinger bemalede Huse. Jeg ser mig ikke i Stand til
at have nogen Mening om den varige Virkning, denne brogede Forvirring maa
fremkalde paa Beboernes Synsnerver, men det undrer mig ikke mere, at det
russiske Ord for »smuk«, »prekrasni«, i bogstavelig Forstand betyder »meget rød«,
endvidere at en russisk Digter, naar han skildrer en smuk Pige som
»krasnaya devitsa« (rød Pige), bilder sig ind at have sagt alt til hendes Lov. Naar
jeg tænker paa Landingspladsen ved Kasan, er jeg oprigtigt forbavset over,
at det russiske Sprog ikke taler om »en rødgrøn Pige«, »en skarlagenrød blød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
