Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Over den russiske Grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Melodi«, eller et »højrødtgult chokoladebrunt Digt«. Det vilde saa at sige være
en rødhvidblaa Behagelighed, naar man kunde udtrykke sin Beundring ved
Farver og kunde betjene sig af hele Farveskalaen for at give en Superlativ
Eftertryk.
Fra Kl. 7 af bragte Vogne og Drosker Passagerer fra Kasan; inden
Kl. 8 var alle om Bord, Signalet til Afsejling givet, Tovene trukne ind og
vi atter paa Farten. Det var Søndag Morgen; da vi havde klart, varmt Vejr,
tilbragte vi næsten hele Dagen paa Dækket, glædede os over Solen og den
oplivende Følelse, som den hurtige Bevægelse fremkaldte hos os; indsugede
den Luft, der strømmede os i Møde fra de skovbedækkede Højder paa den
venstre Bred; gjorde Notitser eller skitserede de ejendommelige Former af de
Barker, Baade og Flaader, der fra Tid til anden kom os for Øje, og ele alene
vilde have været tilstrækkelige til at karakterisere Volga som en russisk Flod,
selv om vi ikke havde kunnet se Bredden. Først kom en vældig
Bugserdamper, der langsomt befordrede op ad Floden en stadselig Række af store,
sorte Barkskibe, der saa ud som aftaklede Oceandampere; deretter fulgte en
ejendommelig Bugserbark med høje Bugspryd og Ror og en Ankervinde midt
i Skibet, der langsomt blev bevæget op ad Floden, idet man opviklede Tove,
til hvilke der var befæstet Bugserkasteankere, der af Skibets Mandskab blev
baarne forud og kastede ud; tilsidst sejlede vi forbi en 100 Fod bred og
500 Fod lang Flaade, der bar en hel lille russisk Landsby, færdige Træhuse
med kunstfærdigt udskaarne Gavle, bestemte til Salg i den træløse Region ved
nedre Volga og det kaspiske Hav. Beboerne af denne svømmende Koloni sad
barhovedede, i røde Skjorter og blaa Frakker, omkring det flammende Baal paa
den ene Ende af Flaaden, og drak Te. Det saa ud, som om en lille Landsby
ved en Oversvømmelse var bleven forladt og nu svømmede ned ad Floden i
en vidunderlig, men velvedligeholdt Tilstand med samt sin Befolkning. Fra
den højre Bred lød der fra Kirker med gyldne Kupler harmoniske Klokkelyde
til vort Øre, og i utallige seksaarede »Lodkas« sejlede Mænd og Kvinder i
broget Søndagsstads forbi os til Gudstjeneste.
Henimod Kl. 11 Søndag Formiddag forlod vi den brede, majestætiske
Volga og bøjede ind i den rivende, mørke Kama, der udspringer i Uralbjærgene
ved den sibiriske Grænse, og indtil sin Udmunding i Volga 50 til 60 engl. Mile
nedenfor Kasan følger en sydvestlig Retning. Ikke blot Menneskene,
Landsbyerne, Baadene og Landingspladserne saa nu ganske anderledes ud, men selve
Landet havde en anden Karakter. Alt saa mere fremmedartet, mere
oprindeligt, saa at sige vildere ud. Bredderne var mindre tæt befolkede og mere tæt
bedækkede med Skove end Volgas. Man saa ikke mere noget til de hvide
Klostermure, der havde givet saa mangt et Landskab mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
