Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Livet paa den store sibiriske Landevej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livet paa den store sibiriske Landevej. 183
C, én af de saakaldte »Propagandistinder« ; hun blev vanvittig, medens hun sad
i Undersøgelsesarrest. Den unge, smukke Kone med Korset paa Ærmet er
Fru D., der under den sidste russisk-tyrkiske Krig virkede i Feltlazaretterne
som Søster af det røde Kors. Hun befinder sig for Tiden i Karabjærgværkerne,
dømt til 20 Aars Tvangsarbejde. Damen lige over for hende paa samme Side
er Frøken E.; hun studerede Medicin i Beztuzhefskolen i St. Petersborg og
skar efter to Aars Enefængsel i Fæstningen Struben over paa sig med et
Glasskaar.«
Saaledes fortalte Hr. X. i tørre Ord de skrækkelige Tragedier, der
knyttede sig til Originalerne for hans Billeder. Han viste ikke Spor af Op
hidselse, og naar man hørte ham tale saaledes, skulde man tro, det var noget
hverdagsagtigt og selvfølgeligt, at de Mennesker, som staar én nærmest, bliver
dømte til Døden ved Hængning, eller dømte til Tvangsarbejde i Bjærgværkerne,
eller ved Enefængsel bliver drevne til Vanvid og gør en Ende paa deres Kvaler
ved at skære Halsen over paa sig med et G-lasskaar. Hans Fatning var hverken
Følelsesløshed eller Mangel paa Sympati; men den var et Resultat af et om
fattende Kendskab til saadanne Tragedier. Man vænner sig til alt her i
Verden, og de russiske revolutionære har set og taalt saa megen Uretfærdig
hed og Elendighed, at de uden Sindsbevægelse kan tale om Ting, som fik
Blodet til at koge i Aarerne paa mig af Harme.
»To Gange i mit Liv,« sagde en russisk liberal til mig, »er jeg kommen til
fuld Bevidsthed om, hvad det vil sige at være en fri Borger. Første Gang,
da jeg ved min Tilbagekomst fra de forenede Stater i Aaret 187— ved den
russiske Grænse drog Sammenligninger mellem den Behandling, som blev mig
til Del af de russiske Gendarmer, og den Tone, som de anslog imod Eng
lændere, der rejste sammen med mig. For anden Gang netop nu, da jeg saa,
hvilken Virkning Hr. B.’s Historie fremkaldte paa Dem. Deres Ansigtsudtryk
viste, hvor forfærdeligt og utroligt det fortalte forekom Dem; paa mig gjorde
det ikke større Indtryk, end naar en Mand bliver kørt over paa Gaden. Idet
jeg iagttog Deres Minespil, saa jeg paa Kendsgerningerne fra Deres Stand
punkt og følte atter i mit inderste Hjerte Forskellen mellem Borgeren i en
fri Stat og en russisk Undersaat.«
De politisk forvistes Stilling i Tomsk var bedre end alle andre politiske
Forbryderes i hvilken som helst Del af Sibirien, som vi besøgte. Fyrst
Krapotkin beklagede sig over det usunde Klima, mig forekom det ikke at
være værre end Klimaet i det nordlige Ny-England. De dannede Borgere var
frisindede og driftige. Der var i Byen en god Boghandel, et offentligt Bibliotek,
et Teater, en liberal Avis — saafremt den ikke netop var forbudt — og for
træffelige Skoler. Regeringen var mindre tyrannisk end i Provinsen Tobolsk;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
