Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Den fri Kommando i Kara-Minerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
298 Sibirien.
Gendarmeriet kan træde i Forbindelse med deres Slægtninge. Det er mig fuld
stændig umuligt at bringe denne Hensigt til Udførelse, naar de politiske Fanger
tør bo udenfor Fængslet, hvor de kan blive opsøgt af fremmede. Det kommer
mere og mere i Mode at berejse Sibirien, og Kara er ikke længere ubekendt
og utilgængelig. Naar Officerer som Major Potulof lader de rejsende stifte
Bekendtskab med de politiske Fanger, maa Regeringen enten ophæve den fri
Kommando og atter sende dem, der hører ind derunder, i Fængsel eller give
Afkald paa den Tanke, at spærre dem ude fra Samkvemmet med fremmede.«
Det var ikke vanskeligt at forudse, hvad Følgerne af en saadan Beret
ning vilde blive. Ved et eneste hemmeligt Besøg kunde jeg nedkalde Ulykke
over hele den fri Kommando og blive Aarsagen til, at alle maatte vende
tilbage til Fængslet med Lænker paa Hænder og Fødder. Tanken om, at jeg
muligt vilde komme til at forøge hine stakkels Menneskers Elendighed i Stedet
for at forbedre den, var mig uudholdelig; jeg tilbragte en søvnløs Nat og over
vejede Sagen fra alle Sider. Tilsidst besluttede jeg dog at blive ved min
første Plan, og, hvad end Følgerne kunde blive, gøre de politiske Fangers
Bekendtskab og unddrage mig Major Potulofs høflige og utrættelige Aar
vaagenhed.
I fem Dage boede jeg i Kara, uden at det lykkedes mig saa meget
som en eneste Gang at komme udenfor Døren, ubevogtet og uden Ledsagelse.
Den sjette Dag var Major Potulof nødt til at begive sig til Ust-Kara for at
overvære en Undersøgelse angaaende en Ildebrand, som for nylig havde lagt
et Regeringen tilhørende stort Melmagasin i Aske*).
Han havde over for mig slet ikke nævnt det penible Tema : de politiske
*) Dette Melmagasins Historie afgiver et interessant Bevis paa den Korruption og
Demoralisation, der er karakteristisk for det russiske bureaukratiske System
overalt, men særlig i Sibirien. Bygningen skulde i den Tid, da den nedbrændte,
indeholde et Forraad af 20,000 Pud Mel til Brug for Fangerne i Kara. Da Ruinerne
blev undersøgt efter Branden, fandt man, at 20 eller 30 Pud Mel, som en Privat-
mand fra Tid til anden havde anbragt i Bygningen, kun til Dels var ødelagt, at
de tre Fjerdedele deraf endnu var brugelige. Af de 20,000 Pud, Regeringens For-
raad, kunde der imidlertid ikke opdages det ringeste Spor, og Undersøgelsen gav
til Resultat, at disse maatte være stjaalne af en eller anden, og Bygningen
antændt for at Tyven ikke skulde blive opdagen. Nogle Maaneder senere, efter
vor Afrejse fra Kara, medens Undersøgelsen endnu var i Gang, blev Major Potulofs
Hus, hvor alle de Sagen vedrørende Dokumenter blev opbevarede, ligeledes paa
samme hemmelige Maade et Rov for Flammerne. Censoren har aldrig tilladt
Offentliggørelsen af Undersøgelsens Resultater i de sibiriske Aviser, og jeg ved
ikke, hvem der blev straffet, eller om nogen overhovedet er bleven straffet for-
den dobbelte Forbrydelse. I de fleste Tilfælde er de skyldiges Forhold til de højere
Myndigheder af den Art, at det viser sig at være nødvendigt at fortie Kends-
gerningerne og dække alt med Kærlighedens Kaabe, og dette har formodentlig
ogsaa været Tilfældet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
