Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Statsforbrydere i Kara-Minerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsforbrydere i Kara-Minerne. 315
>
i
y
>
S
Armfeldt hentede Samovaren, skænkede Te til os alle, og Samtalen blev
almindelig. Jeg vilde gerne være i Stand til at give Læseren en ligesaa
levende, detailleret Beretning om Livet i Kara-Fængslerne, som jeg den Dag
hørte den i Frøken Armfeldts Hus; men jeg maa nøjes med at fortælle mine
egne Erfaringer og udkaste en kort Skitse af de politiske Fangers Liv i Kara-
Minedistriktet i Aarene 1880-1885.
Om Ettermiddagen den 7. November, netop fireogtyve Timer efter mit
første Besøg, aflagde jeg mit sidste Besøg hos Fru og Frøken Armfeldt. Jeg
vidste, at jeg aldrig mere vilde faa disse ulykkelige Mennesker at se, og de
vidste, at det var den sidste Lejlighed for dem til at tale med nogen, der
vendte tilbage til den civiliserede Verden, vilde træffe sammen med deres
Slægt og Venner, og de flokkedes derfor med rørende Iver omkring mig. Jeg
lovede Fru og Frøken Armfeldt at besøge Grev Leo Tolstoj og skildre ham
deres Liv og de Forhold*), under hvilke de levede, gav dem min Adresse, for
at de kunde skrive til mig, naar de havde Lejlighed dertil, og modtog Breve
af dem til deres Slægtninge i det europæiske Rusland.
Mange Læsere vil maaske mene, at jeg udsatte mig for en overflødig
og fuldstændig urimelig Fare, idet jeg gjorde mig til Overbringer af Breve
mellem de politiske Fanger i Sibirien, da dette betragtes som en strafbar For
brydelse, der, saafremt den var blevet opdaget, vilde have ført til vor Arrestation,
Beslaglæggelse af vore Papirer og i gunstigste Tilfælde til at vi var blevne
transporterede ud over Czarrigets Grænser. Jeg var mig denne Fare fuldstæn
dig bevidst, og dog kunde jeg ikke vægre mig ved at modtage Breve til
Besørgelse. Sæt, kære Læser, at Du havde været en politisk Fange i Minerne
og havde en Hustru eller Moder i det europæiske Rusland, hvem Du ikke
havde turdet give noget skriftligt Livstegn, og jeg, en amerikansk rejsende,
kom til Dig og bad Dig skænke mig din Tillid og fortælle mig alt med Fare
for atter i Lænker at blive kastet i Fængsel, og jeg. saa vilde vægre mig ved
at overbringe din Moder eller Hustru et Brev, saa vilde Du anse mig for
*) Jeg holdt mit Løfte og fortalte Grev Tolstoj om Fru og Frøken Armfeldts ulykke-
lige Stilling; han vilde imidlertid intet høre om de politiske Fanger i Østsibirien
og deres Lidelser, han vilde ikke læse de Manuskripter, som jeg i den Hensigt
havde bragt ham, og sagde udtrykkelig, at skønt mange af de politiske Fanger
indgød ham Medlidenhed, kunde han dog ikke hjælpe dem, og at han ikke følte
nogen Sympati for, deres Maade at gaa frem paa. De ha,vde, mente han, brugt
Vold og maatte følgelig ogsaa lide under Vold. I Moskov blev det fortalt mig,
at Fru Uspenskaja, der var gift med en af de politiske Fanger i Kara, havde bedt
Grev Tolstoj om et Pengebidrag, der skulde anvendes til Lettelse af de politiskes
Stilling i Minerne, men faaet Afslag. Greven vilde aabenbart ikke engang vise
sig gavmild mod Mænd og Kvinder, hvis Gerninger han misbilligede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
