Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. I østsibiriske Sølvminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I østsibiriske Sølvminer. 367
Dokumentet kommer tilbage til os for at forandres efter Angivelserne af en
eller anden Embedsmand, der ved lidt eller intet om Forholdene her og om hvad
der udkræves. Vi bestræber os for ved Ændringerne at tage Hensyn til vore
foresattes Anskuelser og sender Papirerne tilbage til St. Petersborg. Imidlertid
er der skiftet Personale i denne Gren af Administrationen, ny Embedsmænd
er traadte i de gamles Sted, ny Anskuelser med Hensyn til Fængslerne og
Fængselsreformerne gør sig gældende, og de Planer og Forslag, som tilfreds
stillede Myndighederne af 1880, forekommer dem af 1882 mangelfulde og ufuld
stændige. Efter 16 eller 18 Maaneders Forløb gaar Papirerne atter tilbage til os
til Gennemsyn og Ændring, og saaledes gaar det Aar ud og Aar ind. Siden
1880 har nu Planer og Overslag til et nyt Fængsel i Algaschi rejst til St.
Petersborg og tilbage igen. For Øjeblikket er de i Hovedstaden for tredje
Gang. Hvad skal man gøre? Selv om der opnaas Tilladelse til Bygningens
Opførelse, gaar det kun langsomt fremad. Det er næsten ti Aar siden, at
Regeringen begyndte paa Opførelsen af et nyt Fængsel ved Bjærgværket Gorni
Zerentui, og det er endnu ikke kommet under Tag, for ikke at tale om Gulve
og andet.«
»Men,« sagde jeg, »det er jo et helt forkert System ; en saadan Admini
stration er jo Vanvid. Hvorfor korrespondere i Aarevis med ligegyldige
Embedsmænd i St. Petersborg om en Sag, som Provinsguvernøren, ja endog
enhver Ispravnik, kunde afgøre paa 24 Timer? I hele østsibirien har jeg set
usle og forfaldne Træfængsler, og i ganske de samme Fængsler et stort Antal
kraftige Fanger, der tilbringer deres Tid i Lediggang. Landet er rigt paa
Bygningstømmer, Arbejdet vil intet koste; enhver russisk Bonde kan slaa et
Blokhus op — hvorfor lader De ikke deres ubeskæftigede Fanger bygge
Fængsler til sig selv?«
»Der er ikke Tropper nok til at bevogte Fangerne i Skoven, « svarede
Direktøren, »de vilde flygte.«
»Det er ingen Grund,« svarede jeg. »Regeringen kunde uden Vanske
lighed forstærke Besætningen i den Tid, der blev fældet Træer. Og selv om
der undkom nogle Fanger! Efter min Anskuelse vilde det være bedre, om
man lod Halvdelen af dem flygte end spærre dem inde i Uvirksomhed i et
saadant Fængsel !«
Direktøren trak paa Skulderen paa den betydningsfulde russiske Maner,
og lod Samtalen falde. ’Jeg har ikke haft Grund til at forandre min Mening
om Fængslet i Algaschi. Det var en Skændsel for en civiliseret Stat at byde
selv de værste Misdædere et saadant Opholdssted, og den Skødesløshed, Lige
gyldighed og Udygtighed, som Regeringen viste over for de herskende slette
Tilstande er absolut ikke til at undskylde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
