Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fredrichshald, hos hvem min Fader tilforn havde været Fuldmegtig. Da
Familien har mange Sidegrene, saavel her som fornemmelig i
Danmark, skal jeg tilføie hvad man veed om Familiens Oprindelse.
Bartholomæus Pedersen Hansteen, min Tipoldefader, en
Præstesøn fra Malmøe, var Raadmand i Kjøbenhavn og Secretair i
det Tydske Cancellie, gift med Maren Dalhuus, en Datter af
Kjøbenhavns Byfoged og Raadmand Laurits Dalhuus, og døde 1666.
Han havde en Søn
Magister Jakob Bartholomæi H. født 1652, som blev
Sognepræst i Vordingborg 1682, Provst 1685; var gift med Else
Clausdatter Friis, og døde 1725. Af bette Ægtepar ere et Par ret gode
Portraiter opbevarede i Familien. De havde 16 Børn. Blandt
disse var
Henrik H., Sognepræst til Tystrup og Hallagerlille i Sjelland,
født 6te Febr. 1699. Med sin tredie Kone Conradine Nygaard,
Datter af Provst Nygaard i Høyby, havde han 5 Børn, blandt
hvilke min Fader
Johannes Mathias H. var født 1748, og døde den 12te
Marts 1792, inden jeg havde fyldt det 8de Aar.
Familien er formodentlig oprindelig kommet fra Tydskland, da
Navnet Hanstein der ikke er sjeldent. I Hannover, om jeg mindes
ret, findes Ruinerne af en Borg, som kaldes Hanstein. I
Beskrivelsen over det Pontoppidanske Kart over Norge omtales to
Forstjunkere Hansteen, som vare de første, der udførte Opmaalinger i Norge,
hvilke Pontoppidan har benyttet ved Constructionen af Kartet. De
vare formodentlig Tydskere og ere vendte tilbage til deres Fædreland.
Da min Mormoder Birgitte Brochmann, hvis Fader var en
Brodersøn af den bekjendte Biskop Brochmann, var født i Fladstrand i
Jylland, min Fader, født i Sjelland, Tipoldefaderen født i Malmøe,
og Treschow-Familien Norsk, saa sees heraf, at jeg er en fuldstændig
Skandinav.
Min Fader var en livsglad, munter, spøgefuld og godmodig
Mand, som havde et behageligt Væsen og Smag for Elegance. Et
Træk af hans Spøgefuldhed og Godmodighed har indgravet sig i min
Hukommelse fra mit 4de Aar. I Aaret 1788 ventedes Kronprinds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>