Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lX
talte Lærer havde denne Svaghed; eller ogsaa valgtes det for vore
Øren høist usømmeligt 23 Capitel af Ezecbiel om Ohola og Oholiba.
Til en Forandring blev den, som forelæste dette, sat paa Skuldrene
af en as de høieste Mesterlectianere, og i denne ophøiede Stilling læste
han sit Capitel. Vilde man drive Spasen endnu videre, løb en an-
den Mesterlectianer mod Ryggen af den som bar Forelæseren, saa at
denne styrtede ned fra sit høie Sæde, og Bogen derved kastedes hen
ad Gulvet.
For at undgaae Synet af disse Uordener var Amberg med sin
femte Lertie flygtet fra den for ham og hans Disciple i den store
Sal bestemte Plads ned i et lidet Værelse, som laae paa en lavere
Gang, og af Disciplene kaldtes Fugleburet. Skolebygningen (en
Deel af den nuværende Departementsbygning) var nemlig sammen-
flikket af tre ældre Bygninger af meget forskjellig Høide, og Fugle-
buret laae i en afde lavere, saa at man, for at komme fra den al-
mindelige Skolesal dertil, maatte stige ned ad en temmelig høi Trappe.
For at Hr. Amberg dog ikke ganske skulde savne Nydelsen af deres
Munterhed, veltede en eller anden anesterlectianerne en Gang imel-
lem store Brændestykker med stort Nabalder ned over denne Trappe.
En Gang havde en af dem af en Vægter faaet laant hans Kabudse
og Morgenstierne, aabnede saaledes udrustet Døren, og sang et af
Vægterversene. Efter saadanne Optrin var Amberg mere end almin-
delig irritabel. En Dag havde min Moder paalagt mig, at indbyde
ham til et lidet Aftenselfkab Den Eftermiddag traf det sig just, at
han temmelig stærkt havde knsebet mig iArmene og hundsket mig. At
det var mig en bitter Commission ved Læsetimernes Slutning, med
forgrædte Øine at træde hen for ham og fremføre Indbydelsen, er
begribeligt.
Saaledes var Skolens Forfatning i de sidste Aar af det for-
løbne Aarhundrede; men Rector og Conrector fik sjelden Nys om
disse Uordener. « Skolen havde ogsaa i de første Aar, jeg besøgte den,
i Mesterlectien Karle, der ragede sig to Gange om UgenI De fleste
af disse mislykkedes, eller i det mindste forlod Studeringerne efter Ud-
gangen af Skolen. Marcus Wideroe endte sine Dage som Degn i .Sjel-
landz Østergaard blev Lærer i en Fattigskole i en af Christianias Forstæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
