Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6.
derlige Du. Rang og Titler ere dem ubekjendte. Den Fremmedes
Navn (især Døbenavn) og Forretning spørge de gjerne strax efterz
ikke, som et Par reisende Udlændinge troede, af Mistænkelighedz men
fordi de ved Hjelp af Navnet og de øvrige Omstændigheder stræbe at
binde en dem interessant Begivenhed paa Hukommelsen. « J disse af-
sidesliggende Egne er nemlig en Fremmeds Ankomst en saare sjelden
og mærkelig Tildragelse. Har man opholdt sig noget længere Tid,
og vundet Fjeldbondens Bifald, vil man vel undertiden ved Afreisen
see ham fremtage en liden Lommebog, og deri antegne sine Gjæsters
Navne. Med Forundring hørte jeg derfor i Vestfjorddalen adskillige
Bonder opregne Navnene Esmark, Smith, Schouw, Flor, Dahl: kort
alle de Personer, der havde besøgt Riukand-Fossen, og bestegetGousta,
saavelsom alt hvad de der havde soretaget sig, vare endnu i friskt
Minde. Denne Mangel paa Begivenheder er sandsynligviis ogsaa
Aarsagen, hvorfor Fjeldbonden interesserer sig meget for de politifke
Optog paa Europas store Skueplads«. Den Reisende udsporges derfor
gjerne, efterat de første Expositioner ere tilendebragte, om der nogen-
steds seer ud til Ufred. Grækernes Friheds-Kamp var derfor gjerne
den første, og Storthingets Forhandlinger den anden Gjenstand, der
paa denne Tid bragtes paa Bane. Mange af dem læse flittig Aviser,
som de faa til Laans af Præster eller andre nærboende Embedsmænd,
og ere sædvanlig temmelig vel bevandrede i Europas Geographie, men
fornemmelig i sit Fædrenelands ældre Historie. Snorre Sturlesen,
Bastholms Philosophie for Ulærde og flere af den sidste populære Skri-
bents Verker findes jævnlig paa en thde ·
Agerbruget er ubetydeligt, og nærmere Sneegrændsen endog umu-
ligt. Desto fordeelagtigere er Fædriftenz de kraftige Fjeldurter give
Qvæget i kort Tid en Fedme, som det frodigere, grønnere og længere
Græs paa de lavere Sletter ikke kan fremvirke. Bondens meste– Næ-
ring er derfor Melk, som han nyder under mange Slags Former.
Denne kraftige Næring, som kun lidet udfylder Fordøielses-Redskaberne,
gjør dem derfor lette og beqvemme til Arbeidez den besværlige Fjeldgang
udvikler Laar- og især Læg-Mustlerne, hvorfor de sædvanlig have en smuk
og kraftig Figur, og ere særdeles skikkede til alle Slags Legemsovelser
og til de mest halsbrækkende Spring i deres bekjendte Nationaldandse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
