Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Af denne lille Operation følger tillige, at Dalen paa detteSted ikke
er mere «end»henved 4000 Fod bred. Skjvnt Goustas Top skal være
6000 Fod over Havets Overflade, altsaa indenfor den bestandige Snees
Grændse, faa kan Sneen dog ei. der blive liggende, formedelst Fjeld-
sidernes Brathed. Kuns i en Mængde Rifter, der som lange paral-
lele Striber strække sig fra Toppen ned imod Knæerne, fæster Sneen
sig- og giver denne Fjeldspids et eget characteristisk Udseende.
Den 27de Juni gjorde vi en Vandring længer op i Dalenz for
at besee Riukand-Fossenk). J Begyndelsen stiger Dalen næsten
umærkeligz men efterhaanden, som man nærmer sig Gaarden Vaae,
bliver Veien besværligere, Maane-Elven flyder her i Bunden af en
smal, omtrent 1000 Fod dyb, med Grantræer bevoret Dal, saa at
man kun meget sjelden fra Veien kan see den. J en Afstand af om-
trent 72 Miil fra Fossen viser sig med eet, oppe i en vild Fjeldegn
mellem sortegraa Fjelde, en stærk Rog eller Damp, hvilken Nøg, lige-
som- af en uhyre kogende Kjedel, vexelviis stiger og falder. Dette
Syn giver den første imponerende Idee om dette vældige Vandfalds
Størrelse og Høide
Endelig naar man hen til Maristiens Begyndelse, og her
seer man Foser næsten lige for sig, dog i en Afstand af omtrent V-
Fjerdingvei, styrtende sig ud af en smal Klipperevne ned i Dvbet.
Dette Punct er udentvivl det fordeelagtigste Standpunkt, fra hvilket
Fossen kan betragtes, og herfra kan ventes den første tro Afbildning
af denne «ndmærkede Naturscene fra Hr. Flintoes Penselkskx De
utallige Partier, hvori det udsthrtende Vand deler sig, de Bevægelser
lille Søn og en anden Dreng; Belottningen for Seiervinderen var en
Kobberskilling.
k) Deromkring kaldes den blot Riukand, d. e. den Rygende Det maa her
ikke forbigaaes, at efterat Begyndelsen af disse Bemærkninger og Iagtta-
gelser var trykt, har ovennaevnte Hr. Jngenieur-Capitain Th. Broch i
Ugeskriftet Hermoders No. 41 og 42 leveret: »En Fodreise til Riukand-
Fossen i Vestfjorddalen«, hvormed fulgte et Blad forestillende norfke Na-
tionaldragter.
") En god Afbildning af Riukanfos sindes nu i Værket »Norge fremstillet i
Tegninger« udgivet af Chr. Tvnsberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
