Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
disse Mærkestene trøstende Veiledere, og det med Flid; thi de ere
paa denne Vandring det eneste Spor af Mennesker, man kan vente at
træffez og naar man i nogen Tid ingen saadan Mærkesteen har seet,
saa tilintetgjør den næste, man opdager, den opvaagnende Ængstelig-
hed ved det trøstelige Udsagn: »Du er endnu paa ret Vei«.
Min Ledsager gik foran og talte med sin Hest, udrustet med en
gammel Bjorne-Rifle, for dermed, ifald Leiligheden tilbod sig, at kunne
skyde et Reensdyr H. Bag efter fulgte jeg, snart ridende, snart gaa-
ende for at vedligeholde Varmen. J sidste Tilfælde satte Karlen sig
op paa min Hest, for at hvile sig ud. Undertiden gik Veien over
Bekke eller store Vandsamlinger, der ikke uden stor Omvei kunne und-
gaaesz og da kastede han sig paa Maven paa Hestens Lænd bag ved
Kløven, og det lille Dyr gik nu med vaklende Skridt under den dob-
belte Byrde over den stenige og ujævne Bund. Langt hen paa Efter-
middagen traf vi «4—5 Mennesker og nogle Heste, der kom fra den
anden Side af Fjeldet. Da det er ligesaa sjeldent for Vandreren
her at træffe Mennesker, som for et Skib i rum Sø at opdage en
Seiler, saa passerer man ikke forbi, uden at praie hinanden. Den
ene var fra Omegnen af Bergen, de øvrige vare hardangerste Han-
delsmaendz og jeg hørte nu første Gang paa Reier det bergenske
Tungemaal. De gave os den glædelige Efterretning, at der ikke var
meget Snee paa Fjeldet og at Lougen ikke var større eller stridere,
end at vi uden Vanskelighed kunde sætte over den.
Kl. 1072 om Aftenen ankom vi til det Sted, hvor Lougen skal
passeresz her ligger paa den nordlige Side af Elven en Fjeldstol
eller Sæterhytte, som om Sommeren er beboet, og hvor vi skulde
overnatte. Til vor store Lykke laa Prammen, som Hardangerne havde
·) J Vestfjorddalen gaar Klovdriveren bag sin Hest, og kjører den med et
Par lange Tømmer; paa Fjeldet derimod, hvor enhver har nok med sig
selv at bestille, og især ved Opgangen ad Fjeldets Side, hvor Hesten ofte
maa trænge sig igjennem Krat og fremragende Grene, og stundom gjøre
et Spring, gaar dette ikke an. Karlen styrer sin Hest ved Formaninger
og Trusler, ligesom de engelske Fragtvognskudske Naar et Reensdyr
skydes paa Henreisen over Fjeldet, nedgraves det l Sneen, og ashentes paa
Tilbageveien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
