Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
hvilket efter Stedets Beliggenhed ogsaa er sandsynligtH. For ei at
tage Feil af hendes Mening tegnede jeg en sigd- eller segeldannet Fi-
gur, lig Maanen nogle Dage efter Nyet, og spurgte om Solen ei
havde seet saaledes ud; men hun vedblev sin Paastand, at den saa ud
som en heel Ring. Ligeledes talte hun meget om den store Comet
1811. Efter Mandens Forlangende opsogte jeg ved Hjælp af Com-
passet i det sydlige Fjeld et Pnnet, der ligger lige i Syd for Huset,
for at han ved Hjelp deraf kunde see, naar det var Middag. Him-
melen have vi Nordboere, Gud skee Lov! tilfælles med Jordens lyk-
keligere Climater. Den er det eneste Skjønne, som kan oplive den
stakkels Fjeldmands Øie og Sind. Det er intet Under, om han med
Interesse betragter den.
Efterat vore astronomiske og physiske Arbeider vare tilendebragte,
og efterat alle Gaardens Beboere havde stillet sin Nysgjerrighed med
at see igjennem min Kikkert"), (etJnstrnment de vel kjendte af Navn,
men aldrig for havde seet), blev jeg kaldet til Bords. Paa Bordet,
der var dækket for mig alene, stod paa et reent hvidt Klæde en Træ-
bolle med Flodegrod og et Sølvstob, og ved Siden laa en Solvftee,
der efter Figuren at dømme var sine 100 Aar og derover. Under
Maaltidet fortalte Manden, at skjøndt han selv ingen Hest eiede til
at skydse mig videre, kunde han dog hos sm Hunsmand saa en laant;
men saasom vi, for at komme ned til Eidssjord, skulde stige ned over
en steil Klippevæg paa en Slags Steentrappe, der havde over 1000
Trin, hvorpaa en Hest med Vanskelighed kunde stige op, men med Op-
pakning aldeles ikke ned, saa vilde han og en ung Hallingdol, som
var i hans Tjeneste, paatage sig at bære min Bagage paa Ryggen til
Eidsfjordz thi paa denne Maade maatte de bringe deres Ost og Smor
·) J Bergen var den ringformig, og de 4 Hovedmomenter af dette sjeldne
Phænomen iagttoges der under de heldigste Omstændigheder af Hr. Bohr.
") J nogen Forlegenhed over hvad jeg skulde sinde for en Gjenstand at stille
Kikkerten paa, valgte jeg i Mangel af andet nogle Sneepletter i de om-
liggende sorte Fjelde. Men da jeg havde overgivet Kikkerten i deres egen
Vold, hørte jeg strar efter det af Overraskelfen fremtvungne Udraab: »nei
se hu Svartsie borteiFjeldetz jeg seer saa skjellig hn skikker sig om Mun-
den!« Fra dette Øieblik var Kikkerten dem først ret interessant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
