Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
paa Kanten af en lodret Kløft i Fjeldet, der syntes saa smal, at jeg
troede med et Steenkast at kunne naa den modsatte, endnu høiere,
Fjeldvæg To, aldeles lodrette, Fjeldvægge indslutte en Slags snever
Dal, hvis Dybde er saa stor, at alle Gjenstande paa Bunden have
et blaaagtigt Skjær. For at give Indbildningskraften en Slags Maa-
lestok for denne Høide, eller en Stige at hæve sig paa, vil jeg blot
gjøre følgende Sammenligning Enhver, som har seet Vor Frue Kir-
kes gamlei1807 ødelagte Spirinobenhavn (det«forhenværende høieste
i bemeldte Stad) veed, at naar man gik tæt under Kirken, syntes den
øverste gyldne Krone at svæve i Skyerne. Denne Krones Høide an-
gaves til 380 Fodz man tænke sig nu denne Krone hævet til den tre-
dobbelte Høide (thi Dalens Dybde her, fandt jeg over 1200 Fod), og
sig selv fra dette Standpnnct at stne ned under sine Fødder; eller
endnu bedre: man stille sig ved Foden, og tænke sig en Elv — af
Størrelse som Agers-Elven ’«·) —— styrtende sig lodret ned fra den for-
rige Hoide, og man har nogenlunde et Begreb idetmindste om Dimen-
sionerne af dette Natursyn. Det øvrige Gjennemrystende ved denne
Scene vil jeg ei vanhellige ved kraftlose Bestrivelser. Naturen er ofte
for stor for vore svage Ord; den sønderlemmende og snccessive Frem-
stilling af alle Dele, noksaa heldig udført, mangler dog den væsent-
ligste Effect — Total-Jndtrykket. Reis selv hen og stu! er alt hvad
jeg har at sige.
Mine to Reisekammerater vare, uagtet de ofte havde været ved
Fossen, blevne ligesaa oplivede og begeistrede som jeg. Deres Mun-
terhed og Snaksomhed var uden Ende. J Tankerne gjorde jeg dem
med Undseelse Afbigt for min Mistanke. J Førstningen havde jeg ikke
vovet mig hen til Brinken for at see ned, uden at klamre mig fast til
en stor løs Steen af et Par Mands Høide, der laa lige paa den
yderste Kant, deels af den ovenfor anførte Grund, deels for ei at
blive hovedsvimmel. Men, ligesom de kunde ahne mine Betænkelig-
heder, holdt de sig bestandig i nogen Afstand fra migz hver sysselsatte
sc) Mine Ledsagere erklærede, at de aldrig havde seet Fossen saa liden som
denne Gang, da man her, som næsten i hele Bergens Stift paa den Tid,
ei havde havt Regn i 21- Maaned-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
