Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
reiser i Bergens Stift ere baade langsomme, kjedsommelige og kost-
bare. Hver Skhdsende betales med 20 Skillingsfor Milen, foruden
Drikkepenge og en Recognition for Baadenz man kan sjelden komme
frem med mindre end 4 Rorskarlez vil man lidt hurtigere frem tager
man 6. Tre Timer om Milen er forsvarlig roet, og er Vind og
Strøm imod, kan vel den dobbelte Tid gaae med. Faaer man et lidet
Vindstod fra det rette Hjørne, saa maae Folkene sidde med Seilstjø-
dene i Haanden, for øieblikkeligt at kunne rive dem ned; thi intet er
ustadigere end Vinden i de bergenhusifke Fjorde. J en Haandvending
springer den rundt om i alle sire Verdens Hjørner, efterfom den stø-
der paa forskjellige Skraaninger af de høie Fjeldvægge. Intet Op-
livende har Øiet at hvile paaz paa de sorte Fjeldvægge findes sjelden
et Græsstraa eller en Basi. Det bedste, man kan gribe til, for at
faae Ende paa Tiden, er at lægge sig til at sove. Dette ere ogsaa
Rorskarlene sædvanlig beredte paa, og rede for den Reifende et Leie
bag i Baaden af Lov og Qviste. En af mine nye Rorskarle holdt
mig vaagen ved sine satirifke Bemærkninger; hans Sarkasmer løb saa
nær paa Grændserne mellem Spøg og Alvor, at jeg ei ret vidste,
hvordan jeg skulde tee mig derved, og omsider blev smekvred. Jeg
troer dog næsten, jeg gjorde ham Uret. Det Lunefulde eller Comifke
er i et fremmedt Sprog (altsaa for en Kjøbftædmand og iBondespro-
get) altid det, man sidst lærer at forstaaez det støtter sig paa en
Mængde Localiteter, som først et langt Bekjendtskab gjør En fortro-
lig med.
Kl. 1072 om Aftenen lagde Vaaden an ved Præstegaarden-3 Hauge
i Ullensvang. Da det var faa seent om Aftenen, gik jeg først op
paa Gaarden for at recognofcere, og sik at høre, at Provft Nils
Herzberg allerede var gaaet til Sengs. Saasom jeg endnu ikke var
bleven fortrolig med den paa Landet i Norge brugelige Skik, at
forvexle, om just ei Slette, ,saa dog privat Mands Huse med Kroer
(en Udelicatesfe, hvortil rigtig nok de egentlige Vertshuses elendige
Forfatning ofte tvinger den Reifende), og faasom jeg veed, at man ei
om Løverdagen bør distrahere nogen Præstemand, endelig da jeg fandt
det kuns lidet fømmeligt at aflægge den første Jntroductions-Visit hos
en fremmed Mand, efter at han er gaaet i Seng og ligger i sin første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
